6. april 2020
Mette Gjerskov viser uvidenhed, når hun påstår, at Krifa ikke har overenskomster, skriver formanden.

 (Foto: Jørgen Jørgensen)
Mette Gjerskov viser uvidenhed, når hun påstår, at Krifa ikke har overenskomster, skriver formanden. (Foto: Jørgen Jørgensen)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trivsel er ikke til forhandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trivsel er ikke til forhandling
Opdateret 29. januar 2020 kl. 11:09
Roskilde Avis Læserbreve - 28. januar 2020 kl. 11:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sidste uge svarede jeg Bo Viktor Jensen, formand for FOA og LO i Roskilde, på et debatindlæg her i avisen. Jeg skrev "Op med humøret," fordi han meddelte, at vores reklame ødelagde hans julehumør. Jeg skrev også, at jeg har svært ved at forstå, at det kan ramme hans humør sådan, at vi gør opmærksom på, at man kan kontakte os for hjælp til at håndtere stress. Og at vi burde have samme mål, Bo Viktor Jensen og jeg - nemlig at øge arbejdslysten på de danske arbejdspladser.

Nu har folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) blandet sig, hvilket måske var forventeligt, når nogen tillader sig at udfordre FH-familien. Det virker dog til, at hun lader som om, hun har misforstået min pointe. Hun fremstiller nemlig mit "Op med humøret" som en hilsen til alle de lønmodtagere, der lige nu er omfattet af overenskomstforhandlingerne - i stedet for min tydelige opfordring til, at Bo Viktor Jensen skulle bevare sit julehumør og lægge sin energi i andet end vores reklame, hvis den går ham på. Som Mette Gjerskov selv pointerer, er der jo rigeligt andet for ham at tage fat på i øjeblikket, og det var netop dét, der var min pointe.

Men nu hvor jeg formentlig har Mette Gjerskovs opmærksomhed, er jeg nysgerrig efter at vide, hvad det er, hun finder nedsættende ved vores reklame. Den viser en mand, der har det svært på arbejdet og tager de frustrationer med hjem. Et problem, som mange tusinde danskere kan genkende.

Man hører ham tale med en af Krifas medarbejdere, og vi oplyser, at man kan kontakte os netop for hjælp til at forbedre arbejdslysten eller stressniveauet. En rekonstruktion af den virkelighed, som vores jobtrivselskonsulenter møder hver eneste dag.

Måske skyldes det uvidenhed, at Mette Gjerskov skriver, at vi ikke har overenskomster. Derudover hjælper vi virksomheder med at øge arbejdslysten ved hjælp af workshops, konkrete værktøjer og afgørende viden.

For vi tager ikke let på trivsel, og det tror jeg også godt, Mette Gjerskov ved. Den anden dag samlede vi fx mere end 70 ledere og eksperter til Arbejdslyst Summit, hvor virksomheder på tværs af sektorer og brancher satte konkrete mål for, hvordan de vil øge trivslen frem til Folkemødet.

Vi mener ikke, at trivsel er til forhandling. For vi er alle forskellige, både fagligt og personligt. Og vi bliver nødt til at se mennesket før faget, hvis vi skal knække stresskurven. Hvis stress fx kunne løses ved forhandlingsbordet, så var det vel allerede sket.

Jeg ønsker Bo Viktor Jensen og hans kolleger god arbejdslyst med forhandlingerne. Og jeg håber, at Mette Gjerskov nu ser, at vi netop er der, 'når levende mennesker kommer i klemme' - både med svar på spørgsmål af juridisk karakter, men i særdeleshed også af menneskelig.

Søren Fibiger Olesen
formand i Krifa.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk