25. januar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke ulovligt men forkert!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke ulovligt men forkert!
Roskilde Avis Læserbreve - 25. december 2019 kl. 10:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faglige seniorer Roskilde har i gennem det sidste år hørt Roskilde byråd sige vi har ikke gjort noget ulovligt.

Når byrådet uberettiget har opkrævet 137, 50 kr. for genoptræning er det ikke ulovligt men forkert. På byråds mødet onsdag den 27. november blev sagen rejst af Dansk Folkeparti og Enhedslisten i byrådssalen. Kommunen havde da stadig mulighed for at få de 1,6 millioner kr. fra staten, som de uberettiget havde opkrævet fra borgerne. På den måde kunne kommunen betale pengene tilbage til de borgere der havde betalt for genoptræning, uden det havde kostet kommunen nogen penge.

Et stort flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og de Konservative, stemte det ned. De tre partier henviste, som der stod i Roskilde Avis den 3. december "til at lovgivningen i denne periode ikke var tilstrækkelig klar".

Faglige seniorer Roskilde finder det underligt at den lov som Roskilde kommune finder "ikke var tilstrækkelig klar", kunne andre af landets kommuner sagtens administrere. En af de kommuner der godt kunne finde ud at administrere den lov er Lejre, her skulle der ikke betales for genoptræning. Andre kommuner, som har haft svært med at finde ud af loven lige som Roskilde, har betalt de uberettigede opkrævede penge tilbage.

Faglige seniorer Roskilde undre sig også over at kommunen undskylder sig med at loven var svær at forstå. For hvis en folkepensionist har svært ved at forstå en lov og derved kommer til at få udbetalt for meget i folkepension, uberettiget. Ja så kan folkepensionisten ikke undskylde sig med " lovgivningen i denne periode ikke var tilstrækkelig klar ". Nej der skal betales ved kasse 1, og gør folkepensionisten det ikke, så bliver der trukket i pensionen.

Faglige seniorer Roskilde vil opfodrer byrådet at tage sagen op igen og erkende deres fejl, i stedet for hele tiden at sige vi har ikke gjort noget ulovligt, eller "lovgivningen i denne periode ikke var tilstrækkelig klar", det er pinligt at høre.

Faglige seniorer Roskilde vil takke Dansk folkeparti og Enhedslisten for at rejse sagen i byrådet, det er godt med politikere der tager deres ansvar alvorligt.

Hermand Pedersen
Per Christensen

Faglige seniorer Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk