15. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor både skære integrationsindsats ind til benet og splitte resterne op?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor både skære integrationsindsats ind til benet og splitte resterne op?
Roskilde Avis Læserbreve - 19. oktober 2019 kl. 00:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skulle tro, at der lå en ond vilje bag. Men forhåbentlig er det kun uforstand hos byrådspolitikerne! Budgetaftalen mellem S, DF og R fyrer 13-14 ansatte i kommunens integrationsindsats, og de resterende flyttes rundt til andre afdelinger i kommunen. Vel er antallet af flygtninge taget af, men det seje integrationstræk står stadig tilbage.

Nu er det væk med det tætte samarbejde mellem de faggrupper, der hån dterer flygtninge. Arbejdet med integration af flygtninge har på mange måder været en succes i Roskilde Kommune. Fordi den medarbejder, der ordner boligspørgsmål, er i team med den, der skaffer job og uddannelse, og i team med den, der støtter ved familie- og skoleproblemer, og i team med den, der udvikler ideer til særlige målgrupper, inddrager frivillige og skaffer resultattilskud i millionklassen til Roskilde. Overblik over barrierer og potentialer hos den enkelte og i familien betyder effektiv indsats.

Væk ikke mindst med kapaciteten, der sikrer, at konflikter mødes med øjeblikkelig handling, så eksplosive situationer afmonteres. For eksempel når flygtninge opsøges af plattenslagere, der narrer dem til at købe, hvad de ikke har råd til, eller til at tage de lette lån, stjæler deres dankort og identitet, inddriver gæld med vold og spreder frygt i familierne - så er det vigtigt med det overblik, integrationsmedarbejderne har. Her kan medarbejderne tage initiativer overfor hele grupper, samarbejde med politiet og holde fokus på job, uddannelse og den gode integration af flygtningefamilier.

Er det ikke kortsigtet at lukke luften helt ud af den integrationsindsats, som er blevet anerkendt langt ud over Roskilde Kommune? I stedet burde kommunen konstruktivt evaluere de aktive elementer i sin egen succes og frem for alt sikre og bevare synergien mellem de involverede faggrupper og samarbejdet med kommunens frivillige kræfter.

Åge Skovrind
Lærkevej 45
Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk