23. oktober 2019
Den kommende vinder af MGP 2020 befandt sig måske på Ringsted Musik- og Kulturskole torsdag. Her var der workshop for udvalgte sange fra Københavnsområdet og Sjælland. Fotos: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Den kommende vinder af MGP 2020 befandt sig måske på Ringsted Musik- og Kulturskole torsdag. Her var der workshop for udvalgte sange fra Københavnsområdet og Sjælland. Fotos: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejen til Royal Arena i 2020 starter her: 34 børn til MGP Workshop i Ringsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen til Royal Arena i 2020 starter her: 34 børn til MGP Workshop i Ringsted

Torsdag var 34 børn fra Sjælland og Københavnsområdet samlet til MGP Workshop i Ringsted, hvor entusiasmen og musikglæden var i top.

Ringsted - 20. september 2019 kl. 19:36
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Tro på os to«, »Du er den, som jeg vi ha'«, »Kickflipper« og »Arabiens Drøm«. Listen over udødelige kult-hits, som der er kommet ud af børne-MGP gennem tiden er lang. Torsdag skulle potentielle nye klassikere bearbejdes og forfines, da DR afholdt MGP Workshop på Ringsted Musik- og Kulturskole.

- Vi har modtaget omkring 400 indsendte sange i år, fortæller produktionsleder Tanja Mattrup Danielsen, da hun tager imod i de gamle kasernebygninger i Ringsted.

Ud af de sange, er 50 udvalgt til at blive videreudviklet på to workshops - én i Ringsted og én i Aarhus. Herefter bliver 20 sange inviteret til en audition, hvor de endelige deltagere til MGP-showet til februar i Royal Arena skal findes.

Konkurrence-elementet er dog ikke det primære - hverken i dag eller til selve showet, fortæller produktionslederen.

- Workshoppen handler mindre om konkurrence, og mere om at vise børnene værdien i at arbejde med musik. Jeg synes, de har været rigtigt gode til at favne hinanden på tværs af genrer og udtryk. Det er også det budskab, vi gerne vil sende i selve MGP på TV, siger Tanja Mattrup Danielsen.

Erfarne coaches

De 34 børn på workshoppen blev på dagen delt op i tre hold med hver deres tilknyttede coach. Singer-songwriter Anni Ringgård, producer Søren Mikkelsen og musiker Johs Nørlykke er de officielle MGP-coaches, som blev suppleret af tre lokale coaches.

Til workshoppen stod det klart, at der på ingen måde var rundsave på albuerne hos deltagerne. Tværtimod sang de flittigt med på hinandens sange og agerede både dansegruppe, kor og støttende publikum på én og samme sang.

Om eftermiddagen blev alle 25 sange fremført for deltagere, coaches og forældre ved en fælles koncert.

Det er femte gang, at Ringsted Musik- og Kulturskole lægger lokaler til MGP-workshoppen. Det kræver lidt praktisk koordinering, men musikskolen er glade for at være vært, siger skolens daglige leder, Torsten Norup Baggesen.

- Det er egentlig bare en hyggelig dag for os, og så er det jo også meget god reklame for Ringsted, siger Torsten Norup Baggesen

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk