22. oktober 2021
Jens Sørensen med et par flotte lysestager, man kan finde på VHGs loppemarked. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Jens Sørensen med et par flotte lysestager, man kan finde på VHGs loppemarked. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VHG holder stort loppemarked på lørdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VHG holder stort loppemarked på lørdag
Opdateret 23. september 2021 kl. 08:17
Ringsted - 23. september 2021 kl. 08:00
Af Bodil Pinholt

I øjeblikket er Vetterslev-Høm Gymnastikforenings, VHG, lager fyldt med genbrugsguld, som er indsamlet de seneste par år. Lørdag den 25. september klokken 10-15 bliver alle herlighederne sat til salg på foreningens store loppemarked, der sædvanen tro bliver afviklet ved idrætsanlægget på Englerupvej 26.

Det er kulminationen på nu to års ihærdig arbejde med at indsamle og sortere loppeeffekter. Fast en gang om måneden samles den aktive gruppe omkring loppemarkedet og sorterer effekter, så det er klar til at blive stillet op på loppemarkedet.

Loppemarkedet har været en årlig tilbagevendende begivenhed gennem 24 år, lige med undtagelse af 2020 grundet corona. I år var først planen, at det skulle have været afviklet i juni, men det turde man alligevel ikke, fordi man var bange for ikke at kunne overholde afstandskravene.

Nu bliver det, og der er helt sikkert meget godt "genbrugsguld", der blinker forude.

Der er som altid masser af forskellige effekter.

- I starten af 2020 kunne vi mærke, at folk gik hjemme og ryddede op, fortæller Jens Sørensen, som er en af de aktive bag loppemarkedet.

VHG har hele tiden taget imod effekter hver lørdag på Møllevej, og det er folk fra hele Ringsted Kommune, der afleverer ting til foreningens loppemarked.

- Vi undrer os hvert år over, at det bliver ved med at komme lige meget ind, siger Jens Sørensen.

Der er alle mulige tænkelige effekter, dog med undtagelse af hårde hvidevarer, computere og fjernsyn. Men ellers er der mange møbler, tøj, køkkengrej, værktøj, bøger, legetøj og meget andet. Ingen tvivl om, at der kan gøres gode og spændende fund.

Der kommer naturligvis af og til effekter ind, som er i så ringe stand, at det ikke kan sælges eller af andre grunde ikke er salgbare.

Klubben får hjælp af en opkøber af dødsboer, som kommer forbi og udpeger 20-30 gode og interessante effekter, som bliver solgt på auktion klokken 11.00. Ellers er det op til folk selv at handle ved boderne, hvor alt er sorteret, og dermed præsenteres på en overskuelig måde.

Derfor kan man også møde kendisser fra auktions- og loppemarkedsprogrammer på tv på VHGs loppemarked.

- De siger, vi er blandt de tre bedste på Sjælland, fortæller Jens Sørensen.

At interessen for genbrug er stort, vidner omsætningen om. I to år har VHG solgt for over 200.000 kroner og når udgifter til teltleje med mere er trukket fra, så er nettooverskuddet på et sted mellem 150.000 og 170.000 kroner.

- Det er mange penge. Det er ikke nemt at skaffe penge på andre måder, siger Jens Sørensen.

Selv i 2019, hvor det var regnvejr, da blev der solgt for over 180.000 kroner.

Overskuddet går blandt andet til klubhus og idrætsfaciliteter.

Når loppemarkedet slutter lørdag klokken 15, så kommer der forskellige hjælpeorganisationer og henter overskydende effekter, og således ender for eksempel tøj og tasker i Østeuropa.

Der er meget arbejde ved at arrangere så stort et loppemarked. Cirka 20 medlemmer er året rundt beskæftiget med indsamling, afhentning af dødsboer og sortering. Når loppemarkedet afholdes, så er der godt 100 medlemmer i aktivitet.

Nogle har været med i alle årene eller gennem mange år.

- Det sociale er en væsentlig del. Det er derfor, at folk bliver ved, siger Jens Sørensen.

Det er gratis at komme ind på loppemarkedet, men husk pengepungen, for der er sikkert, noget man lige mangler. Der kan også betales med MobilePay. Det kan også være, at man får lyst til en grillet pølse, en kop kaffe med hjemmebagt kage eller en kold forfriskning.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk