23. februar 2019
Containeren er ikke så stor, men alligevel føles den rummelig, og der er god varme indenfor. Med små dagplejebørn pakket ind i vintertøj, er det rart for Karin Refshauge og de små, at de kan komme ud af tøjet, mens de hygger sig med bøgerne og hinanden. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Containeren er ikke så stor, men alligevel føles den rummelig, og der er god varme indenfor. Med små dagplejebørn pakket ind i vintertøj, er det rart for Karin Refshauge og de små, at de kan komme ud af tøjet, mens de hygger sig med bøgerne og hinanden. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unik Mobib ligner en succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unik Mobib ligner en succes
Ringsted - 28. januar 2019 kl. 16:05
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarks eneste bibliotek i en container har kun været testet i en tredjedel af en prøveperiode på et år.

arrow Læs også: Video: Sådan har du aldrig set et bibliotek før

Mobibben kører på omgang mellem fire landområder i Ringsted Kommune, og her er den blevet taget meget godt imod.

Dagplejer Karin Refshauge kommer trofast med børnene hver fjerde uge, når Mobibben er i Vetterslev syd for Ringsted.

- Mobibben står her jo en hel uge og har åben længe. Det er så fedt, at vi kan gå herom og finde noget at låne. Her er tid til, at vi kan sætte os og kigge i bøger, spise lidt mad og bare hygge.

Og nu, hvor det er vinter, er det dejligt, at her er varme på, for så kan børnene komme ud af flyverdragterne, mens vi er her, siger Karin Refshauge til DAGBLADET Ringsted.

Radiatoren er bare én af mange overvejelser, som bibliotekarerne Sanne Christensen og Camilla Roesen har gjort sig, da de skulle beslutte Mobibbens indretning.

- Vi var spændte på, om radiatoren overhovedet kunne varme containeren op, men det kan den så, siger Sanne Christensen.

I den ene ende af containeren er der to bænke, man kan sidde på. Under hynderne er der et opbevaringsrum, og heri fandt Karin Refshauge små hyggelige, runde puder til børnene at sidde på, mens de pludrer og bladrer i bøger eller kigger på dvd-film, som selvfølgelig alt sammen står i småbørnshøjde.

- Det var faktisk, fordi vi hørte, at du kommer her med børnene, at vi tænkte, vi hellere måtte tage nogle puder med, siger Sanne Christensen.

- God ide, og godt I siger, de er her, for jeg havde aldrig selv tænkt på, at der er opbevaring i bænkene, siger Karin Refshauge.

I Mobibben er der på trods af den forholdsvis trange plads et bredt udvalg af materialer til alle aldre fra Ringsted Biblioteks hylder.

Karin Refshauge holder meget af, at der er dag-til-dag-service.

- Hvis vi for eksempel har et tema om farver eller blomster, kan jeg bare bestille materialerne, så kommer de dagen efter. Det er vildt fedt, at vi kan gå i Mobibben flere dage i den uge, den står her. Jeg kan simpelt hen ikke finde noget negativt om Mobibben. Den er et super tilbud, fastslår dagplejeren.

Mobibben er støttet af midler fra Slots- og Kulturstyrelsen. Hvis pilotprojektet falder godt ud, skal Ringsted Kommune selv betale, hvis den skal fortsætte.

arrow Danmarks første container åbner for lån af film spil bøger og blade
29. september 2018 kl. 10:20 Opdateret: kl. 09:17

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk