23. januar 2018
Benløse Kro er til salg for 3,5 millioner. Hvis en kommende køber ønsker at drive spisested, skal der installeres nyt køkkenudstyr, men ellers er kroen lige til at rykke ind i. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Benløse Kro er til salg for 3,5 millioner. Hvis en kommende køber ønsker at drive spisested, skal der installeres nyt køkkenudstyr, men ellers er kroen lige til at rykke ind i. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tomme kroer skal nok få nye ejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tomme kroer skal nok få nye ejere
Ringsted - 07. januar 2018 kl. 07:24
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fire måneder henlagt i mørke og forladthed har præget de konkursramte Benløse Kro og Gyrstinge Skovkro ved Ringsted.

arrow Læs også: Mangler du en kro? Du kan få to for otte millioner

Men det skal ejendomsmægler Ebbe Larsen fra Nybolig Erhverv Jørgen Klode i Slagelse og hans kolleger nok få lavet om på, skriver DAGBLADET Ringsted.

Da aftalen kun lige er landet hos Ebbe Larsen og kolleger, har han endnu ikke den færdige salgsopstilling klar.

Det ligger dog fast, at Gyrstinge Skovkro skal sælges for mindst 4,5 millioner kroner, mens prisen på Benløse Kro er mindst 3,5 millioner kroner.

- Begge kroer har jo været samkørt at tidligere ejer, men det skal de ikke nødvendigvis igen. Om de sælges sammen eller hver for sig, får man virkelig meget for pengene, siger Ebbe Larsen.

Benløse Kro er på 790 kvadratmeter med et grundareal på 2400 kvadratmeter. Gyrstinge Skovkro er på 1037 kvadratmeter med et grundareal på hele 10.000 kvadratmeter grundareal.

Når skovkroen på landet er dyrere end kroen i byen, er det på grund af størrelsen og charmen.

Ebbe Larsen lyder allerede selv helt forelsket i skovkroen.

- Det er en meget smuk bygning med det flotte stråtag omgivet af en dejlig natur. Det er virkelig en idyllisk perle, siger Ebbe Larsen.

Gyrstinge Skovkro har en servitut fra 1997 om, at den ikke må ombygges til beboelse. Benløse Kro må umiddelbart godt, men der er også andre muligheder for kroernes anvendelse i fremtiden.

I slagsopstillingen kommer der ingen krav om, at køberne skal drive kroerne videre.

Ebbe Larsen forestiller sig, at begge ejendomme også har gode potentialer som institutioner eller lignende for mennesker med særlige behov.

Kroerne kunne også blive »filial« til én, som driver restaurant eller lignende i forvejen.

- Vi ser mere og mere af, at restauratører ønsker at udvide. Eksempelvis som Café Vivaldi, der efterhånden har cafeer mange steder.

Man kunne godt forestille sig, at der indenfor en radius på cirka 50 kilometer fra kroerne kan være interesserede købere, som gerne vil udvide deres restaurant med én eller to mere, mener Ebbe Larsen.

Han forventer, at salget sker forholdsvis hurtigt.

Begge kroer er pæne og velholdte, og indflytningsklare uden de store behov for renoveringer.

Hvis der skal drives spisesteder, skal de dog begge have nyt køkkenudstyr.

arrow Konkursramt kro anmeldt til politiet
12. september 2017 kl. 13:44 Opdateret: kl. 14:43
arrow Sølvbrudepar fik intet at vide om konkurs
11. september 2017 kl. 13:55 Opdateret: kl. 08:29
arrow Mørklagt og forladt kro er nu låst af bekymrede borgere
08. september 2017 kl. 16:17 Opdateret: kl. 16:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk