23. september 2021
Davidsen Tømmerhandel har haft fremgang, siden virksomheden etablerede en afdeling i Ringsted for et år siden. Pr-foto
Davidsen Tømmerhandel har haft fremgang, siden virksomheden etablerede en afdeling i Ringsted for et år siden. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor håndværkermesse hos Davidsen Tømmerhandel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor håndværkermesse hos Davidsen Tømmerhandel
Ringsted - 14. september 2021 kl. 16:00

Når Davidsens Tømmerhandel i Ringsted på fredag den 17. september kl. 8.00 slår portene op for flere end 50 leverandørudstillere og forventeligt 1.000 besøgende til årets store håndværkermesse, så er det første gang i mange år på Sjælland.

Sønderjyske Davidsens Tømmerhandel rykkede ind på adressen Mellem Broerne 10 i Ringsted efter kædens opkøb af Optimera, og siden er Davidsen i Ringsted vokset, og det stopper ikke her lover trælastchefen.

- Det her er jo en slags revanche for vores åbningsfest, der skulle have fundet sted for nøjagtig et år siden, men som vi måtte aflyse på grund af corona. Vi glæder os helt vildt til at møde de professionelle håndværkere under lidt mere uformelle rammer og med vanvittige messepriser, siger en glad trælastchef Lars Bilenberg i en pressemeddelelse.

Han lover, at det bliver med knivskarpe Sønderjyske messetilbud, ringriderpølser og kolde fadøl, når håndværkerne fredag fylder trillebørene med alt fra akkumaskiner til arbejdstøj i det 1.100 kvadratmeter store messetelt.

- For Davidsens Tømmerhandel i Ringsted handler messen også om at skabe personlige relationer til de lokale håndværkere. Det er en oplagt dag, hvor vi får lejlighed til at gøre opmærksom på, hvad vi står for og tale ind i håndværkernes behov. På den måde skal vi også bruge premieren på Davidsens populære håndværkermesser her i Ringsted til at lytte og optimere vores koncept, så vi er på forkant med håndværkerne i et marked i rivende udvikling, siger Lars Bilenberg.

På bare et år har Davidsens i Ringsted oplevet markant vækst og beskæftiger nu i alt vokset 11 medarbejdere. En vækst der i høj grad er bundet op på skarpe Sønderjyske priser, stor lagerkapacitet og hurtig og fleksibel betjening og rådgivning ude på pladsen.

- Allerede inden for det første år har vi bygget et stærkt fundament op, hvor vi er blevet attraktive for de mindre og mellemstore håndværksvirksomheder. Det skyldes bl.a. vores store bredde i sortimentet, hvor vi ligger inde med et stort lager af normale bestillingsvarer. Så modsat mange andre, har vi ofte de mere sjældne og specielle varianter på lager, og det er vigtigt for vores mindre lokale håndværkere og byggevirksomheder, at de kan få varerne med det samme - ellers så skaffer vi det hurtigt hjem. Det er bl.a. den kant vi har i markedet, fortæller Lars Bilenberg.

Trælastchefen forventer at fordoble væksten over de kommende år. Ud over satsningen på et stort lager og bredt sortiment, så skal det ske via nøjagtig samme opskrift som hidtil - nemlig fokus på hurtig og dynamisk betjening og professionel rådgivning. Dertil kommer hurtig og fleksibel levering til de professionelle ude på byggepladserne, som også er vigtigt. Her sørger Davidsens folk i Ringsted for at pakke og læsse lastbilerne om aftenen, så de er klar til at køre ud med materialer klokken 6.30 hver morgen.

- Allerede nu tiltrækker vi murere, tømrere, byggevirksomheder, semi-professionelle selvbyggere fra hele Midt-, Vest og Sydsjælland. Det gør vi blandt andet, fordi vi gør en stor indsats for, at håndværkerne har mulighed for at få læsset og scannet deres varer ude på pladsen, uden at de behøver at skulle stå i kø med videre. Det handler meget om at være klar og møde de professionelle kunder, så de hurtigt kan få deres varer og komme videre. Det er alfa omega for mange i en tid, hvor det går rigtig stærkt i byggeriet, forklarer Lars Bilenberg.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk