23. juni 2021
En populær begivenhed må sættes på holdt.
gallery icon

Se billedserie

En populær begivenhed må sættes på holdt.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor byfest aflyses - umulig at gennemføre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor byfest aflyses - umulig at gennemføre
Ringsted - 05. maj 2021 kl. 18:49
Af Ulla Jensen

Karruseller der drejer rundt og radiobiler, der banker ind i hinanden. Glas fyldt med skummende øl, helstegt pattegris og iørefaldende musik fra en nærliggende scene. Det er blot nogle af de kendte ingredienser i en klassisk Lions Ringsted byfest, som den i en årrække udspillet sig over et par dage i maj måned.

Efter mere end ét år med pandemi og med aflysningen af byfesten i 2020, havde en del Ringsted-borgere nok sat næsen op efter en byfest under en eller anden form i 2021 - som et tegn på, at de værste corona-tider var ved at være ovre. Der er trods alt indført coronapas, og vaccinationsprogrammet er godt i gang.

Men nu punkteres den drøm:
Lions Ringsted meddeler, at man desværre må aflyse det folkelige arrangement. Efter forår uden mødemuligheder og usikkerhed om restriktionerne gør udslaget.

Ville udsætte festen

- Byfesten skulle have været holdt den 30. og 31. maj, men det kunne slet ikke lade sig gøre på grund af forsamlingsforbudet og så videre. Så talte vi om at rykke den til august. Men for det første er det stadig usikkert, hvor mange mennesker, man kan samle. For det andet er det næsten umuligt at tjekke coronapas på sådan en åben festivalplads. For det tredje foregår der næsten noget hver weekend i august, så det var helt umuligt, siger Jan Fredholm, der står i spidsen for byfestudvalget.

- Så blev vi enige om at trække stikket og aflyse den igen, siger Jan Fredholm.

Det er andet år i træk, at den populære folkefest sløjfes. Og naturligvis var corona også skyld i misæren sidste år.

Numre på spil

Der er dog udsigt til en form for sammenkomst på et tidspunkt:

- Planen er, at vi under en eller anden form holder det bankospil, som normalt holdes under byfesten, siger Jan Fredholm.

Det forventes at blive sidst på sommeren eller i løbet af efteråret.

Både i år og sidste år har Lions Ringsted været nødt til at skrue gevaldigt ned for de aktiviteter, som ellers plejer give et overskud, som deles ud til lokale såvel som internationale formål. Dog lykkedes det at afvikle årets julelotteri i vinteren 2020.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk