17. november 2018
Det var ikke hærværk, da en 31-årig mand kastede en sten på sin søsters eks-kærestes bil, så forruden smadrede. Det er nu afgjort af Retten i Roskilde. Foto: Steen Østbjerg
Det var ikke hærværk, da en 31-årig mand kastede en sten på sin søsters eks-kærestes bil, så forruden smadrede. Det er nu afgjort af Retten i Roskilde. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stenkast mod bil var ikke hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stenkast mod bil var ikke hærværk
Ringsted - 17. oktober 2018 kl. 14:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det gik fjendsk for sig, da en nu 31-årig mand fra Ringsted og hans søsters ekskæreste ved et tilfælde færdedes på den samme vej i den nordlige del Ringsted Kommune.

Det endte med, at den 31-årige blev anmeldt for hærværk ved at kaste en sten mod sin ekssvogers bil.

Nu er han blevet frifundet.
Det fremgår af dombogen fra Retten i Roskilde.

Episoden skete helt tilbage i november 2016, hvor den nu 31-årige skulle besøge sine forældre og sin søster på vejen i det nordlige Ringsted.

I retten forklarede han, at han gik på krykker på grund af en skadet fod.

På vejen lå der sten. Den tiltalte og hans kæreste begyndte at samle sten op.

Hans mor og søster kom og hjalp til.

Pludselig kom en bil kørende på en bakket del af vejen ikke så langt fra ham.

Bilen lød pludselig til at gasse meget op. Den 31-årige havde en krykke i den ene hånd og en sten i den anden.

Han kastede stenen fra sig for at humpe væk.

Bilens fører forklarede i retten, at han ikke gassede op, men hans bil havde dårlige bremser, og derfor gearede han ned for at tage farten af.

Det fik motoren til at larme meget.

Pludselig lød der et knald, og hans forrude var ødelagt.

Da han så, at det var eks-svogeren, der stod på vejen, blev han rasende, og de begyndte alle at råbe og skrige grimme ord af hinanden.

Retten har nu afgjort, at den 31-årige tiltalte blev skræmt over, at bilen lød til at gasse op, og han derfor smed stenen for bedre at kunne komme væk på sine krykker.

Stenen blev kastet på en uhensigtsmæssig måde, men der var ikke tale om en bevidst handling for at skade bilen. Den 31-årige blev derfor frifundet for hærværk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk