16. oktober 2021
Fra 1. oktober forsvinder containeren »Småt Brandbart« fra AffalPlus? pladser og bliver erstattet af »Rest efter sortering« og »Polstrede møbler«. Foto: Thomas Olsen
Fra 1. oktober forsvinder containeren »Småt Brandbart« fra AffalPlus? pladser og bliver erstattet af »Rest efter sortering« og »Polstrede møbler«. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Småt og stort brandbart skal genanvendes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Småt og stort brandbart skal genanvendes
Ringsted - 21. september 2021 kl. 08:48

Containerne til Småt og Stort brandbart har altid været nogle af de mest populære på genbrugspladsen i Ringsted. De er også blandt de ældste. Da genbrugspladserne i løbet af 1990'erne skød frem i AffaldPlus' ejerkommuner, var det altid med mindst én container til det affald, som kunne brænde.

Men containerne til brandbart er også blevet lidt af en sovepude - for kan man ikke finde en egnet container til sit affald, kan man altid smide det i brandbart: "Alt kan brænde", tænker man måske under et travlt besøg på genbrugspladsen.

Den tankegang skal der nu gøres op med. Vi skal til at spørge os selv "Kan dette genanvendes?" i stedet for "Kan dette brænde?".

AffaldPlus introducerer derfor "Rest efter sortering" og "Polstrede møbler" - og de er kun til affald, der ikke kan genanvendes. Det er dermed håbet, at kunderne vil tænke en ekstra gang over, om affaldet i den klare sæk nu også er sorteret så grundigt, som det kunne - så kun den lille rest af affald, som hverken kan genbruges eller genanvendes, fremover ender sit liv i energianlæggene,

Mere skal genanvendes
I 2020 genanvendte AffaldPlus 77 procent af det affald, som blev afleveret på genbrugspladserne. Cirka 20 procent blev energiudnyttet ved forbrænding.

- Vi er i løbet af de sidste 20 år blevet rigtig gode til at genanvende og genbruge", siger chef for genbrug i AffaldPlus, Camilla Bjerg Pedersen i en pressemeddelelse.

- Men vi kan også se, at vi ikke rykker os så meget mere - genanvendelsesprocenten er stagneret de sidste fem år. Vi er derfor nødt til at gøre en ekstra indsats, hvis vi vil have mere affald til genanvendelse. Og det er mit håb, at de nye containere kan hjælpe os i den retning".

Til nedgravning
AffaldPlus introducerer også et nyt navn til deponicontaineren - til det mere sigende "Til nedgravning". Navnet fortæller kort og godt, hvad der sker med det affald, der afleveres i containeren. Det bliver gravet ned på AffaldPlus' miljøanlæg. Her gør affaldet ingen skade, men det gavner heller ingenting, da ressourcerne hverken kan genanvendes eller nyttiggøres.

Fra 1. oktober siger AffaldPlus blandt andet farvel til Småt brandbart og introducerer i stedet Rest efter sortering - kun til affald, der ikke kan genanvendes.

- Det er vores opfattelse, at mange ikke ved, hvad et deponi er. Men med navneskiftet får vi fortalt, at affaldet faktisk ender i et hul i jorden, hvor det ikke gør gavn. Derfor er det vigtigt, at så lidt affald som muligt bliver afleveret til nedgravning", siger Camilla Bjerg Pedersen.

Få hjælp til sorteringen
Har man brug for hjælp til sorteringen, kan man døgnet rundt søge i Affalds-ABC'en. Her gives svar på, hvor affaldet hører hjemme - både i beholderne derhjemme og på genbrugspladsen. Og er man stadig i tvivl, kan man altid hente råd og vejledning hos genbrugsvejlederne på genbrugspladsen.

Man kan møde de »nye« containere på genbrugspladserne fra 1. oktober 2021. I den forbindelse vil der nogle steder blive rykket lidt rundt på placeringen af containere.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk