18. august 2018
Formand Rene Malchow (tv.) står klar ved kanonen. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Formand Rene Malchow (tv.) står klar ved kanonen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slyngelstuens skytter i højt humør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slyngelstuens skytter i højt humør
Ringsted - 18. april 2018 kl. 14:51
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En propfyldt Raadhuskroen i Ringsted lagde tirsdag aften lokaler til den traditionsrige generalforsamling i det hæderkronede selskab Fugleskydningsselskabet for Ringsted og Omegn. 115 feststemte skydebrødre tog plads ved bordene.

- Der saluteres, forkyndte Fugleskydningselskabets formand René Malchow. Den gyldne kanon gik af, og den 176. generalforsamling var skudt i gang.

Formanden tog herefter ganske ublu ordet. De indledende knæbøjninger til formandsberetningen blev taget, en skål blev udbragt og dirigenten udpeget. Æren tilfaldt formanden selv, som ydmygt takkede for valget til lyden af klapsalver og latter. Det var langt fra sidste gang i løbet af de 11. punkter.

De tre faste årlige arrangementer - generalforsamlingen, torskespisningen og naturligvis selve fugleskydning - blev alle nævnt, men i kortfattede vendinger.

- Da I alle jo har deltaget i disse, er der ingen grund til at dvæle meget længere ved det, lød René Malchows opsummering af selskabet aktiviteter.

Det forgangne års jubilæumsfejring af 175 året for selskabet tilblivelse fik pæne ord med på vejen.

- Ingen kan være i tvivl om, at Fugleskydningsselskabet for Ringsted & Omegn, byens ældste forening, er en sober forening med et godt formål, bedyrede formanden.

Klapsalverne markerede afslutning på beretningen, og blev taget som udtryk for en godkendelse.

- Selskabet har et regnskab, hvor udgifterne langt overstiger indtægterne, kunne kasserer Jens Peter Jensen berette, som angav det høje aktivitetsniveau som forklaring.

Hvis tilhørerne spidsede øre for at få oplyst de nøjagtige regnskabsmæssige deltaljer, blev de skuffede. Gennemgangen af foreningens finanser brillerede med sin talfattighed. Tre sølle tal hostede kassereren op med. Bilagsmængden er øget fra 83 til 91. Det retfærdiggør, at der er to revisorer på opgaven.

- Mit besøg hos vores revisor, var som sædvanligt meget positivt, fortalte Jens Peter Jensen.

Regnskabet gjorde - mærkværdigt nok - at den første pilsner og kuverten blev skrevet på selskabets regning.

Den velbesøgte generalforsamling havde deltagelse af to nye medlemmer Henrik Petersen og Bent Knudsen. De måtte pænt forlade kronen, mens medlemsflokken stemte om deres optag. De klarede testen og kom igennem nåleøjet.

De kunne efterfølgende hædre nogle af deres ældre skyttebrødre, som har holdt til i selskabet gennem 25 og 40 år. Det blev naturligvis markeret, og den lille grønne fugl på blazernes bryst blev byttet ud med en rød fugl.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk