14. december 2017
Utilfredshed med arbejdspres og løn fik 52 slagteri-medarbejdere til at nedlægge arbejdet på Danish Crown fra tirsdag til torsdag. Fredag genoptog de arbejdet, efter en afgørelse i arbejdsretten. Foto: Arkiv
Utilfredshed med arbejdspres og løn fik 52 slagteri-medarbejdere til at nedlægge arbejdet på Danish Crown fra tirsdag til torsdag. Fredag genoptog de arbejdet, efter en afgørelse i arbejdsretten. Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagteri-strejke skyldtes arbejdspres og lønforhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagteri-strejke skyldtes arbejdspres og lønforhold
Ringsted - 13. oktober 2017 kl. 15:44
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 52 slagteri-arbejdere i Danish Crown i Ringsted fik en midlertidig ny akkord for syv måneder siden, har de skullet udbene cirka 55 procent flere grise-forender om dagen. Til gengæld er der kun blevet ansat 25 procent flere medarbejdere per produktionsbånd. Og det var blandt andet årsag til, at de nedlagde arbejdet tirsdag morgen.

- Den nye akkord fortæller, at de skal skære flere delstykker for at kunne tjene det samme beløb, forklarer Jan Bruno Christensen, der er fællestillidsrepræsentant i Danish Crown i Ringsted.

Medarbejderne er også utilfredse med, at den kontrolundersøgelse af akkorden, der har til formål at undersøge, hvorvidt deres arbejde er prissat korrekt, stadig ikke er færdig, efter at de begærede den iværksat tilbage i juni måned.

- Indtil man er færdig med kontrolstudiet, så kører de på den nye akkord, hvor man skal skære flere stykker på den samme tid, forklarer Jan Bruno Christensen, der også kan oplyse, at medarbejderne, der for manges vedkommende kommer fra Polen, er gået en del ned i deres indtjening. Han kan også oplyse, at mange medarbejdere har været sygemeldt på grund af smerter i ryggen og skuldrene.

I Danish Crown mener man ikke, at medarbejderne i den pågældende afdeling har fået mere at lave under den nye midlertidige akkord, og det understreges, at den nye ordning ikke er uden for overenskomsten. Tvært imod oplyser ledelsen, at tilrettelæggelsen af arbejdet under den nye akkord er godkendt af både medarbejder-, arbejdsgiver- og sikkerhedsudvalg.

- De skærer på en anden måde, og der er en anden tilrettelæggelse af arbejdet, hvor hver enkelt medarbejder kan nå flere forender, fordi arbejdsopgaverne er fordelt på flere medarbejdere, forklarer Jens Hansen, der er pressechef i Danish Crown i Ringsted.

Ifølge Danish Crown, har den fysiske belastning ved arbejdet ikke været kernen i konflikten.

- Det er jo fysisk hårdt arbejde. Sygemelding på grund af smerter, det ser vi jo desværre ind imellem, men det er ikke noget, der er blevet rejst overfor ledelsen i forbindelse med arbejdsnedlæggelsen, forklarer kommunikationschefen, der også kan oplyse, at medarbejdernes afdelingsleder taler flydende dansk og polsk, og at den manglende kommunikation derfor ikke kan skyldes sprogbarriere.

Onsdag fik de 52 medarbejdere pålagt at genoptage arbejdet, efter der var blevet hasteindkaldt til et fællesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening og torsdag eftermiddag blev de i Arbejdsretten pålagt at gå i arbejde igen. Fredag morgen genoptog slagteri-arbejderne deres arbejde uden forudgående afstemning.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk