16. september 2019
Arrangørerne bag Ringsteds nye ølfestival er mere glade for smagen end effekten af øl. Skjold Haxgardt (t.v.) er formand for danske ølentusiaster i Ringsted, mens Ib Rene Jørgensen og Hans-Jakob Christensen henholdsvis arbejder på og bestyrer Skema. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Arrangørerne bag Ringsteds nye ølfestival er mere glade for smagen end effekten af øl. Skjold Haxgardt (t.v.) er formand for danske ølentusiaster i Ringsted, mens Ib Rene Jørgensen og Hans-Jakob Christensen henholdsvis arbejder på og bestyrer Skema. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skål! Ringsteds humleriddere klar til RØV

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skål! Ringsteds humleriddere klar til RØV
Opdateret 16. august 2019 kl. 17:25
Ringsted - 16. august 2019 kl. 15:26
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ringsted: Vand, malt, humle og gør. Nej, det er ingen hemmelighed, at det består af simple ingredienser, men ellers er øl anno 2019 blevet noget, hvor kun alkoholprocenten grænser for, hvornår man må kalde noget øl, mens promillen måske blot er med til at styrke de nye brygmestres frit flyvende fantasi:

arrow Læs også: Lokal vinder på vellykket ølfestival

Og pludselig er de gyldne dråber lige så mørke som den kirsebærsaft eller kaffe, der er hældt i brygkedlen.

- Med tiden har man fundet ud af, at øl ikke bare er øl. Med langt over 150 mikrobryggerier og over tusinde nye øl hvert år, har markedet bare knopskudt, lige siden Refsvindinges Ale No 16 (fynsk bryg, red.) kom på banen. Det er så fedt, at der er så stor interesse for øl, siger Skjold Haxgardt, formand for Danske Ølentusiaster i Ringsted.

Lørdag kl. 11 blænder de op for byens allerførste ølfestival, Ringsted Øl Valg på Torvet - vel at mærke under et 9 x 21 meter stort telt i lyset af sensommerens ustabile vejr.

Ikke spytte ud
Her vil 10 mikrobryggerier - lige fra To Øl i København over Herslev Bryggeri ved Roskilde til Skagen Bryghus - dyste om det humleglade publikums gunst gennem et sindrigt poletsystem, hvor vinderen efterfølgende vil være at finde i ølbaren Skemas sortiment.

Det er også i ølbaren, at festivalens to medarrangører, Hans-Jakob Christensen og Ib Rene Jørgensen, arbejder til daglig. Alle mænd har mødtes gennem Danske Ølentusiaster:

- Dengang vi startede foreningen, gjorde vi det først og fremmest for øllens skyld, men når man først får øl indenbords, begynder man jo også at snakke om andet, og så begynder det lige pludselig at handle om fællesskabet og venskabet, siger Skjold Haxgardt og suppleres af Hans-Jakob Christensen:

- Det er en smageklub, men man spytter det ikke ud ligesom med vin, som man smager forrest på tungen. Øl er man »desværre« nødt til at synke, ellers smager man det ikke ordentligt.

Øllens dag
På nuværende tidspunkt har 140 købt billet til Ringsted Øl Valg, men mændene bag vil selvfølgelig gerne trække mange flere til.

Ambitionen er, at det bliver en større event. Ikke bare i lokalområdet, men også på landsplan.

- Vores første tanke var at holde det så lokalt som muligt, men så mange bryggerier har vi jo heller ikke, så vi prøvede at plukke nogle af de store, hvilket lykkedes meget godt, siger Skjold Haxgardt og tilføjer:

- Det er meningen, at det ikke bare foregår foran Skema. Vi vil også gerne have Ringsteds butikker og restauranterne med, når vi fremover fejrer den øl, vi er så glade for.

arrow Våd lørdag stoppede ikke ølhundene: Et »RØV-godt« fremmøde
18. august 2019 kl. 07:26 Opdateret: kl. 07:35
arrow Tager springet til fuldtidsbrygger
29. oktober 2018 kl. 12:45 Opdateret: kl. 12:50
arrow Det Lille Bryggeri er blevet større
04. september 2017 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:29

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk