27. september 2020
Ringsted Børnefestival bliver ikke afviklet i år grundet restriktionerne i forbindelse med corona, men næste år bliver der børnefestival den 12. juni.
Ringsted Børnefestival bliver ikke afviklet i år grundet restriktionerne i forbindelse med corona, men næste år bliver der børnefestival den 12. juni.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ringsted Børnefestival aflyses i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringsted Børnefestival aflyses i år
Opdateret 13. august 2020 kl. 12:43
Ringsted - 13. august 2020 kl. 12:30

Børneunderholdning: På grund af Covid19 og de nuværende retningslinjer har det været nødvendigt at aflyse Ringsted Børnefestival i år, men den kommer igen næste år.

Oprindeligt skulle Ringsted Børnefestival have været afholdt den 13. juni 2020. Grundet corona blev den flyttet til den 26. september 2020 for at kunne glæde de mere end 12.000 børn og voksne, der forventedes at dukke op.

Grundet de nuværende retningslinjer i forhold til corona vil det ikke være muligt at kunne afvikle Ringsted Børnefestival 2020, oplyser Oplev Ringsted i en pressemeddelelse.

Heldigvis kommer Ringsted Børnefestival igen i 2021. Datoen er sat, og det bliver den 12. juni klokken 10.00-16.00.

Allerede nu kan man godt glæde sig et stort arrangement, hvor der er flere nyheder på vej med aktiviteter og koncerter.

Alle billetkøbere til Det Bedste Fra MGP eller Cirkus Baldoni vil blive tilbudt at få dem refunderet, eller man kan vælge at beholde sine billetter.

Koncerterne med Det Bedste Fra MGP vil være de kommende stjerner fra 2021, som optræder. Cirkus Baldoni vil også lave fire shows i 2021, som man godt kan glæde sig til.

Alle børn mellem 3-12 år kan se frem til en underholdende dag, når der er Ringsted Børnefestival lørdag den 12. juni 2021. Det hele kommer til at foregå i og omkring Ringsted Sportcenter.

Der bliver mere end 120 aktiviteter, koncerter, teaterforestillinger, opvisninger og masser af musik. Alle kan være med eller blot vælge at kigge på.

Ringsted Børnefestival er henvendt til alle børn, både fra Ringsted og besøgende fra andre kommuner, forældre, bedsteforældre og søskende.

Mange af aktiviteterne er gratis, andre koster penge. De store koncerter kræver at en billet.

Ringsteds skoler og dagtilbud vil også næste år være med til at skabe Ringsted Børnefestival. Det er for eksempel elever, som vil stå for ansigtsmaling, lave sjove lege og meget andet.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk