29. september 2020
René Pedersen lægger vægt på, at gøre sit arbejde ordentligt. Derfor har han altid en bomuldsble i lommen til at tørre kanter med.                                         Foto: Bodil Pinholt
gallery icon

Se billedserie

René Pedersen lægger vægt på, at gøre sit arbejde ordentligt. Derfor har han altid en bomuldsble i lommen til at tørre kanter med. Foto: Bodil Pinholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: René bruger stadig ble, når han pudser vinduer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

René bruger stadig ble, når han pudser vinduer
Ringsted - 16. september 2020 kl. 07:30
Af Bodil Pinholt

Jeg er så gammeldags, jeg render stadig rundt med bomuldsbleer og tørrer kanter af, siger René Pedersen, der fredag den 18. september fylder 50 år.

Samtidig fejrer René Pedersen 25 års jubilæum for sit firma Aktiv Vinduespolering. Det var egentlig sidste år firmaet fyldte 25 år, men han har valgt at slå de to mærkedage sammen og fejre dem på den runde fødselsdag.

René Pedersen betegner også sig selv om gammeldags, fordi han indtil for to år siden brugte træstige. Det blev der imidlertid sat en brat stopper for, da stigen knækkede, og han faldt ned. Den var af for dårlig kvalitet. Så fik han metalstige.

Når René Pedersen stadig har bomuldsbleer med, når han pudser vinduer, så skyldes det, at han sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde. Derfor bliver kanterne tørret af, så man undgår dråber, som løber.

- Jeg vil gerne levere kvalitet, slår René Pedersen fast.

Aktiv Vinduespolering blev i sin tid etableret i Kolding, hvor René Pedersen voksede op. Han flyttede til Ringsted i 2006, fordi han havde mødt kærligheden.

- Om jeg pudsede vinduer her eller i Kolding kunne være lige meget, siger René Pedersen.

Det blev imidlertid en svær begyndelse i Ringsted.

- Jeg havde ikke noget netværk og ingen ting at trække på, siger René Pedersen.

43 vinduespudsere
Inden René Pedersen flyttede hertil slog han op i Krak og så, at der var tre til fire vinduespudsere i Ringsted, der annoncerede. Der viste sig imidlertid at være 43 registrerede.

Derfor beholdt René Pedersen kunder i Kolding sideløbende med, at han byggede firmaet op i Ringsted. Han havde også hus og et par børn i Kolding, som han skulle hente. Han kørte frem og tilbage i otte år.

- Så jeg har betalt min del af broen, mener René Pedersen.

En anden joker var finanskrisen. Det gjorde, at der var rigtig mange nystartede vinduespudsere, og nogle dumpede priserne. Det lod René Pedersen sig ikke friste af.

- Jeg har altid bygget mit firma på, at det er kvalitet. Det skal være i orden, fortæller René Pedersen.

I begyndelsen var det meget erhvervskunder, plejecentre og ældre mennesker, der stod i kundekartoteket. I dag er det 95 procent af kunderne private, og det er folk i alle aldersgrupper.

På de 25 år, der er gået, mærker René Pedersen også en ændring i folks holdning til vinduespudseren. Nogle folk ringer og vil gerne have vinduespudseren ud med sammen. Men som i andre erhverv, så skal René Pedersen også tilrette sine opgaver, også i forhold til den medarbejder, han har.

Elsker sit arbejde
René Pedersen er blevet spurgt, hvad han ville være, hvis han skulle have valgt et andet erhverv. Dertil svarede han, at han ville være vinduespudser.

- Jeg elsker mit arbejde og elsker at komme ud at møde folk, siger René Pedersen.

Han giver sig gerne tid til en snak og en kop kaffe. Det giver nogle hyggeligt og positive oplevelser

- Jeg får et personligt forhold til mine kunder, siger René Pedersen.

I sin fritid kan René Larsen godt lide at rejse. Men det har været sat på pause her i coronatiden. Han ville ellers gerne have været til Caribien og gå i rommens fodspor. Han interesseret sig for rom, og har holdt romsmagninger.

- Jeg nørder også med gin, fortælle Réne Pedersen.

Noget af firmaets overskud går til sponsorater, blandt andet i TMS og Benløse IF fodboldklub - sidstnævnte spiller han selv i. Han støtter forskellige organisationer og har sørget for julehjælp til dårligt stillede. Det med at hjælpe andre, det er noget, han gerne vil lære sine børn.

Reception
De to mærkedage bliver fejret ved en reception for kunder, forretningsforbindelser og venner på vandrehjemmet i Sct. Bendtsgade fredag den 18. september klokken 15-18. I weekenden bliver det også fejret under private former.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk