20. juni 2021
Prøverne til sommerspillet er gået i gang. De fem skuespiller har skrevet stykket ?Frederik den 3. - dengang alting gik galt?. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Prøverne til sommerspillet er gået i gang. De fem skuespiller har skrevet stykket ?Frederik den 3. - dengang alting gik galt?. Foto: Thomas Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prøverne til årets sommerspil er gået i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prøverne til årets sommerspil er gået i gang
Ringsted - 11. maj 2021 kl. 17:17
Af Bodil Pinholt bodil.pinholt@sn.dk

Hvad sker der bag kulissen inden et sommerspil begynder? Alt er kaos, der er samarbejdsproblemer, skuespillerne har lampefeber og den gode tone er væk?

Det er temaet i årets Ringsted Sommerspil, som en lille gruppe på fem skuespillere er gået i gang med at øve på.

Det får tillidsrepræsentanten til at indkalde til et møde 20 minutter før forestillingen skal begynde. Han gør brug af en række værktøjer, som virker komisk og giver anledning til mere ævl og kælv.

Tillidsmanden, som spilles af Kim Helmer, kæmper en brav kamp for at få de fire skuespillere klar til de skrå brædder.

Der er kun fem på rollelisten i årets Ringsted Sommerspil, og det skyldes coronasituationen.

Sidste år stod Ringsted Sommerspil klar med Knud Lavard-spillet, men måtte desværre aflyse. Her var der 12 skuespillere. De nåede at øvet fire-fem gange inden coronarestriktionerne satte en stopper for det. Herefter mødtes de lidt på zoom og øvede, men det gik ikke med de fysiske prøver.

- Da vi stod i februar ( i år, red.) tænkte vi, hvad gør vi? siger Kim Helmer.

- Mens vi går og venter, har vi brugt tiden på noget fornuftigt. Vi vil gerne det her. Derfor giver vi det en skalle, siger Rasmus Thorup og tilføjer:

- Vi har skalleret lidt ned.

Derfor er gruppen nu skrumpet til fem skuespillere. Så vurderes risikoen for at måtte aflyse forestillingen ikke at være så stor.

Ringsted Sommerspil afvikles fra den 12. til den 14. august på plænen foran Sct. Bendts Kirke. Der bliver fire forestillinger, som opføres på sommerscenen. Desuden kommer der en markedsplads med en række forskellige boder.

Sommerspillets ledelsesgruppe er blevet udvidet, så Kim Helmer og Rasmus Thorup kan koncentrere sig mere om teatret sammen med de tre medspillere.

- Søren Vadmand, Hans Rørdam, som er nye i denne sammenhæng, og Michael Mortensen.

De er alle erfarne ud i teater og har rødder i Spamus og det gamle sommerspil i Ringsted, som sluttede i 00'erne.

Titlen på Ringsted Sommerspil 2021 er "Frederik den 3. - dengang alting gik galt", og det er en farce.

Da Kim Helmer researchede på Frederik den 3. konstaterede han, at der ikke fandtes så meget materiale om denne konge, selv om han var søn af Christian den 4., der nåede at sætte mange aftryk i historien, også et lille et her i Ringsted. Går man ind og gransker Ringsted Torvs historie, fremgår det, at den sidste kongehyldning på "Tinget" fandt sted den 8. juli 1584 da Christian 4. modtog stændernes troskabsed.

Frederik den 3., der var konge fra 1648 til 1670, og under hans regeringsperiode blev Danmark besat af svenskerne. For at få fred igen afstod kongen i 1658 Skåne, Halland og Blekinge til den svenske krone.

"Frederik den 3. - dengang alting gik galt" er blevet til i et samarbejde mellem de medvirkende med Kim Helmer som primus motor. Stykket udvikler sig hen ad vejen under prøverne.

- Vi andre er meget spændt på, hvordan det skal ende, siger Søren Vadmand.

Sommerspillet henvender sig til hele familien.

- Vi håber på et satirisk plan, hvor voksne kan grine af det, og de små kan også more sig, siger Rasmus Thorup.

Lokalbladet kiggede forbi en af de første prøver, og kunne konstatere, at der helt sikkert bliver noget at more sig over.

Siden november har Ringsted Sommerspil 2021 været på tegnebrættet, og prøverne er gået i gang for nyligt.

- Vi glæder os så meget, siger Kim Helmer.

Skuespillerne har haft gang i tre stykker - som alle blev stopper på grund af coronapandemien. Foruden Ringsted Sommerspil 2020 var det Bølle Bob og Spamus. Denne gang lykkes der forhåbentlig.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk