27. januar 2021
Først var de at se oppe på lærredet i "Julemandens Datter 2", men bagefter sad børnestjernerne Ella Testa Kusk og Bertil Smith rigtigt levende ved et bord foran det store lærred. Det gav filmen noget ekstra kolorit, når man kan få to rigtige autografer med hjem. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Først var de at se oppe på lærredet i "Julemandens Datter 2", men bagefter sad børnestjernerne Ella Testa Kusk og Bertil Smith rigtigt levende ved et bord foran det store lærred. Det gav filmen noget ekstra kolorit, når man kan få to rigtige autografer med hjem. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populære børneskuespillere kom med held til plads nummer fire

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populære børneskuespillere kom med held til plads nummer fire
Ringsted - 05. december 2020 kl. 19:46
Af Anne Wandahl

Tallet fire har noget over sig i magiske juletider. I hvert fald i Moviehouse i Ringsted lørdag eftermiddag.

Mens Tess Jakobsen sad inde i salen på plads nummer fire med sin familie Jakobsen/Damberg ved sin side og så »Julemandens Datter 2«, ankom filmens bærende børnestjerner ude i foyeren.

De er på rundtur til flere biffer for at møde publikum og skrive autografer, og Moviehouse var pudsigt nok dagens biograf nummer fire på rundturen, fortalte børneskuespillerne Ella Testa Kusk på 14 år og Bertil Smith på 12 år.

Skulle der nu være andre børn, som har lyst men måske ikke helt mod til at prøve skuespilleriet af, er rådet fra Ella og Bertil kort og klart.

- Jeg synes, de bare skal kaste sig ud i det og prøve at gå til en casting. Jeg fandt det på facebook, da de søgte børn til Julemandens Datter, fortæller Ella Testa Kusk.

- Jeg er enig. Det kan godt være lidt grænseoverskridende, men jeg synes, det er det værd, mener Bertil Smith.

Det bliver nok ikke lige her og nu Tess Jakobsen fra Ringsted, som casterne til børnerollerne får hilst på.

Den 11-årige pige vil hellere se filmene.

Hun var i biffen med lillebror Waldemar Jakobsen, stedfar Per Damberg og stedbror Daniel Pihl Damberg.

Familien sad på fire pladser på række tre, da de to børnestjerner kom ind i salen foran det store lærred. Skuespillerne begyndte med at trække lod efter en vinder af en gave mellem alle solgte pladser til filmen.

Vinderen blev række 3 nummer 4.

- Jeg ville ellers ikke side på plads 4, for jeg ville gerne sidde ved siden af Per. Men jeg bøjede mig, fortalte Tess, da hun havde været nede foran lærredet og hente sin gave og en stor filmplakat, som børnestjernerne skrev autografer på.

Tess kom tilbage på plads fire med en hue, et tørklæde, en madkasse med træbestik, et stofmundbind og en taske altsammen præget med billeder og logo fra filmen.

Så blev det også spændende for de to brødre Waldemar og Daniel, der gjorde deres bedste for at charmere sig til en af tingene fra den heldige Tess.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk