20. juni 2019
Et flag, der er tilpasset til fronten af borgmesterens pult, er en af administrationens fire løsningsforslag. Foto: Kim Rasmussen
Et flag, der er tilpasset til fronten af borgmesterens pult, er en af administrationens fire løsningsforslag. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere har fået fire flagløsninger til byrådssalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere har fået fire flagløsninger til byrådssalen
Ringsted - 02. oktober 2018 kl. 14:44
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag aften skal politikerne i Økonomiudvalget tage stilling til fire forskellige muligheder for opsætning af Dannebrog i byrådssalen.

arrow Læs også: Efter debat: Dannebrog skal op i byrådssalen

Sagen kommer i forlængelse af det seneste byrådsmøde 10. september, hvor et flertal bakkede op om Konservatives Andreas Karlsens ønske om at få Dannebrog opsat permanent i byrådssalen i Ringsted.

Administrationen har undersøgt mulige løsninger hos en flagleverandør, der har erfaring med at løse denne type sager. Flagleverandøren har oplyst, at den mest benyttede løsning er en fane på fod med en højde på cirka 2,5 meter.

En sådan løsning er fleksibel i forhold til sin placering og kan placeres i et hjørne eller langs en væg. Fanen kan derfor indpasses i den eksisterende indretning af rummet, så malerier ikke skal flyttes eller fjernes.

Det er dog også den dyreste løsning, da den koster omkring 10.000 kroner. Hertil kommer eventuelt tillæg for montering.

De tre øvrige løsninger er billigere og kan fås ned til blot 1000 kroner. Udgiften tages af det udvendige drift- og vedligeholdelsesbudget for Ejendomsstabens bygninger.

De tre øvrige løsningsforslag er:

n Et stort flag, som hænger ned fra loftet med en cirka størrelse på 1,8 gange 2 meter. Flaget kan monteres på side- eller endevægge i byrådssalen.

Det skal indpasses for at minimere gener i forhold til lysindfald og udsyn til lærredet.

Denne løsning vil have en indvirkning på det samlede indtryk af rummet.

n Et lidt mindre flag på væggen et passende sted med en cirka størrelse på 0,8 gange 1 meter.

Flaget kan monteres på en side- eller endevæg i byrådssalen. Der skal tages højde for maleriernes placering. På endevæggen vil det være muligt at placere et flag, uden at malerier skal fjernes.

n Et flag hængende foran på borgmesterens pult. Flaget monteres hængende ned foran pulten i en længde på cirka 0,3 gange 0,4 meter.

Det vil være synligt for tilskuere i salen og via den direkte video-dækning på internettet. Den præcise størrelse på flaget afstemmes med pultens højde, og fabrikeres specielt til pulten.

Administrationen vurderer, at alle løsninger er mulige, når blot størrelse og konkret placering tilpasses rummets indretning.

Det er byrådet, der på næste møde 8. oktober skal vælge den ønskede løsning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk