18. oktober 2019
Her en af de pølsevogne, der tidligere har haft plads i bymidten. Nu er pølsevognen på vej tilbage til Torvet ved Markedspladsen. Arkivfoto: Dan Qvitzau
gallery icon

Se billedserie

Her en af de pølsevogne, der tidligere har haft plads i bymidten. Nu er pølsevognen på vej tilbage til Torvet ved Markedspladsen. Arkivfoto: Dan Qvitzau
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pølsevogn må godt stå ved nyt torv alligevel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pølsevogn må godt stå ved nyt torv alligevel
Opdateret 20. september 2019 kl. 11:36
Ringsted - 20. september 2019 kl. 10:52
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Må der stå en pølsevogn ved byens nyrenoverede torv, eller må der ikke?« Spørgsmålet blev aktuelt i sidste uge, da Kenneth Edelmann fik frataget sin tilladelse til at opstille en pølsevogn på Torvet i Ringsted bymidte.

Tilladelsen havde han ellers lige fået tre uger tidligere. Torsdag aften blev det drøftet på en tillægsdagsorden i Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

arrow Læs også: Ja til pølsevogn på Torvet: Her er Facebook-reaktionerne

- Der var sket en lille fodfejl i administrationen, da man kom i tvivl om de nye vedtægter. Det er der nu hurtigt rettet op på. Vi har givet en rådighedstilladelse til, at han må opsætte sin pølsevogn og sælge pølser fra pladsen lige ved siden af Markedspladsen. Det eneste lille »men«, er, at rådighedstilladelsen kun gælder et år. Derefter kommer det i udbud, så andre også kan byde ind, siger formand for Klima- og Miljøudvalget Torben Lollike (R), som tilføjer, at et enkelt medlem af udvalget stemte blankt.

Udvalget måtte diskutere sagen. Der blev nemlig for godt et år siden lavet nye vedtægter for det nyrenoverede Torvet og Markedspladsen, som udgør bymidten i Ringsted.

Ifølge udvalgsformanden kan der åbnes op for flere tilladelser, hvis andre vil have en pølsevogn på torveområdet det kommende år.

Det sker for at imødegå et eventuelt krav om, at pladsen til pølsevognen skulle have været i udbud fra starten af.

- Nu er der opstået den her situation, og hvis der ikke er andre på banen, så gør vi det ikke lige nu. Det er også et forsøg på at være mere erhvervsvenlige og ikke så bureaukratiske, siger Torben Lollike og tilføjer muntert:

- Det er godt for byen. Man kan forestille sig fire-fem pølsevogne i konkurrence på Torvet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk