19. august 2019
Cykelstien er nået til vejs ende. Foto: Karise Anlæg & Byg
gallery icon

Se billedserie

Cykelstien er nået til vejs ende. Foto: Karise Anlæg & Byg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omstridt cykelsti nærmer sig sin afslutning - se dronebilleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omstridt cykelsti nærmer sig sin afslutning - se dronebilleder
Ringsted - 20. juli 2019 kl. 11:00
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter et års pause gik Karise Anlæg & Byg for en måned siden i gang med cykelstien på Nordrupvejen igen. Nu nærmer projektet sig en afslutning.

Det var ellers lige ved at koste det gode naboskab, da bølgerne gik højest omkring cykelstien mellem de to landsbyer, Nordrup og Mulstrup. For en del borgere i Mulstrup var ikke interesseret i den løsning, som byrådspolitikerne efter års tovtrækkerier nåede frem til, og de ønskede en ændring af vejforløbet.

Det gav lidt problemer, for andre borgere var godt tilfredse med vejforløbet. De så hellere, at cykelstien blev gjort færdig, så skolelever og andre, der foretrækker den tohjulede, kunne begynde at færdes trygt på Nordrupvejen imellem de to byer.

Fem minutter i 12 lykkedes det imidlertid de utilfredse Mulstrup-borgere at overbevise politikerne om, at der skulle være en vej uden om Mulstrup, da de kunne dokumentere, at Ringsted Kommunes beregninger var forkerte.

Derefter blev projektet sat i bero, mens Ringsted Kommune undersøgte alternativet og indhentede høringssvar for den løsning.

Det endte med en forlægning af Nordrupvej, så vejen og cykelstien i stedet blev ført uden om byen, mens den del af vejen, der går igennem Mulstrup by blev lukket for gennemkørende trafik.

Det sidste arbejde gik Karise Anlæg & Byg efter et års pause i gang med for godt en måned siden.

- Vi var nødt til at stoppe undervejs, men nu mangler vi bare det sidste stykke vej, svingbane, helle og cykelsti oppe ved Haslevvej, siger projektleder for Karise Anlæg & Byg Elvi Jensen.

- Vi er helt færdig om to måneder, anslår han.

Selve cykelstien på Nordrupvej blev afsluttet lørdag i sidste uge. Foruden ændringerne på Haslevvej, mangler vejen kun »malingen« på overfladen.

- Vi skal have lagt slidlag, og derefter skal der laves en masse streger, siger Elvi Jensen.

Sådan så det ud lørdag i sidste uge. Nyd, de flotte billeder af vejarbejdet set oppefra.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk