18. juni 2021
Plejecenterleder Lars Wildt i det grønne, hvor den første generationscafé på Plejecenter Solbakken bliver holdt i dag. Foto: Bodil Pinholt
Plejecenterleder Lars Wildt i det grønne, hvor den første generationscafé på Plejecenter Solbakken bliver holdt i dag. Foto: Bodil Pinholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt tilbud til familier i alle aldre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt tilbud til familier i alle aldre
Ringsted - 15. maj 2021 kl. 16:09
Af Bodil Pinholt

Plejecenter Solbakken danner onsdag den 19. maj ramme om en generationscafé.

Det er et nyt tilbud til familier i alle aldre i Ringsted Kommune. Det er et madfællesskab med fokus på socialt samvær på tværs af generationer.

Det er lagt op til at være et fællesskab mellem børnefamilier og ældre medborgere, der ikke har så meget netværk.

Bag generationscaféen står Børne- og Familieafdelingen i Ringsted Kommune, plejecentrene og Café Ingeborg, og den er skabt i et samarbejde med frivillige foreninger herunder Mødrehjælpen, Q-net, der hører under Røde Kors, og den nyetablerede forening Home-Start.

Projektet er støttet af Nordeafonden, og det har dermed været muligt at anskaffe en transportabel grill samt noget legetøj.

En kok fra Café Ingeborg og nogle særlige medarbejdere kommer og laver mad fra klokken 15-19. Foreløbig er der aftalt to datoer - den 19. og 25. maj.

Ind til videre er generationscaféen henvendt til familier, sårbare og ældre udefra, der ikke har så meget netvært.

Det har naturligvis også været tanken, at caféen er åben for beboere på plejecentret, der savner kontakt med børn og børnebørn. Men grundet corona-situationen er plejecentrets beboere ikke med her til at begynde med.

- Når vi åbner for plejecentret, håber vi, de ældre kan være med, siger Lars Wildt, plejecenterleder på Solbakken.

- Vi tør ikke blande på nuværende tidspunkt. Vi prøve at starte stille og roligt. Noget af det, vi er opmærksomme på er, at vi ikke er for mange.

Aktiviteterne foregår udendørs på et af Solbakkens grønne områder.

Der er lagt op til, at deltagerne i generationscaféen er med til at bestemme, hvad der skal foregå.

Det eneste, der ligger fast, er måltidet. Alle kan byde ind med forslag, og det kan være alt fra lektielæsning, historiefortælling, lege fra gamle dage, håndarbejde med mere.

Foreløbig er der indkøbt ketsjere og bolde, fodbolde, kongespil med mere, så ingen kommer til at kede sig.

- Jeg glæder mig meget til at se, hvad det er for nogle Ringsted-borgere, der kommer her, siger Lars Wildt.

- Så må vi se på sigt, hvad det udvikler sig til.

Det er meningen at generationscaféen skal rykke rundt til de andre plejecentre i Ringsted Kommune. Foreløbig ligger det ikke fast, hvor ofte der skal holdes generationscafé.

Al henvendelse om generationscaféen kan ske til Café Ingeborg på telefon 57 62 77 81 eller mail ami@ringsted.dk.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk