30. marts 2020
Ikbal Kara (tv.) og Tolga Selcuk overtog Cafe Big Chef i Tinggade for et år siden. Nu er de snart klar til at lancere et helt nyt italiensk-inspireret koncept under navnet Rita?s.
gallery icon

Se billedserie

Ikbal Kara (tv.) og Tolga Selcuk overtog Cafe Big Chef i Tinggade for et år siden. Nu er de snart klar til at lancere et helt nyt italiensk-inspireret koncept under navnet Rita?s.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt koncept: Café Big Chef bliver til Rita's

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt koncept: Café Big Chef bliver til Rita's

Med nye ejere i spidsen relanceres Café Big Chef i Tinggade med nyt navn, koncept, menukort og køkken. Rita’s bliver italiensk-inspireret med café om dagen og restaurant om aftenen.

Ringsted - 27. februar 2020 kl. 14:36
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Vi oplevede ofte, at folk kom ind i caféen, satte sig ned, kiggede lidt i menukortet og så gik igen.«

Da Ikbal Kara og Tolga Selcuk sidste forår overtog Café Big Chef, førte de konceptet fra de gamle ejere videre.

Menukortet faldt dog øjensynligt ikke i smag hos gæsterne, så de to iværksættere tog konsekvensen og satte en boks op, hvor kunderne kunne aflevere feedback og ønsker til maden.

- Vi kunne se, at det som folk efterspurgte var fisk, pastaretter og kød. Moderne cafémad, siger Tolga Selcuk.

Den reviderede menu har givet pote i form i en lang række positive anmeldelser og tilbagemeldinger fra ringstederne.

Alligevel ønsker Ikbal Kara og Tolga Selcuk helt at cutte båndet og associationerne til Big Chef-konceptet. Det sker, når caféen d. 1. april bliver til Rita's.

Da DAGBLADET møder de to ejere tirsdag eftermiddag, er arbejdet med at renovere køkkenet i fuld gang.

- Vi vil gerne distancere os lidt fra det ry, som fulgte med Big Chef-navnet, og vise, at vi er noget andet. Vi får leveret friske råvarer hver dag og har en erfaren italiensk kok bag gryderne. Vi sætter en ære i kvalitet, siger Ikbal Kara.

Med det nye koncept går Rita's efter at tilbyde en restaurant-oplevelse om aftenen med pastaretter, fiskeretter, black angus kød og vin, mens de holder fast i café-konceptet til frokost.

- Man kan sagtens stadig bare komme ind og få en kop kaffe, hvis man vil det, siger Tolga Selcuk.

Frokostmenuen byder blandt andet på quesadillas, kylling i karry, smørrebrød og - selvfølgelig - burger.

Renoveringen af caféen i Tinggade løber op i en halv million, og de to venner føler, at investeringen i iværksætterdrømmen er givet godt ud.

- Vi ser et stort potentiale i Ringsted, for byen har trængt til en god café og restaurant. Vi er to kreative mennesker, som elsker mad, og det vil kunderne kunne mærke hos Rita's, siger ejer-duoen.

Rita's offentliggør det nye navn i dag, torsdag, og åbner atter caféen op for kunder efter renoveringen.

Det nye koncept bliver officielt rullet ud 1. april.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk