15. april 2021
Varehuschef Andreas Rasmussen har travlt med at pakke de sidste varer ud inden den store åbningsfest på mandag 12. april.
Varehuschef Andreas Rasmussen har travlt med at pakke de sidste varer ud inden den store åbningsfest på mandag 12. april.
Foto: Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er der sat dato og tidspunkt på Powers åbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er der sat dato og tidspunkt på Powers åbning
Ringsted - 06. april 2021 kl. 08:29
Af Jakob Fønss

Den nye varehuschef Andreas Rasmussen og hans medarbejdere er i fuld gang med at gøre butikslokalet klar til en stor åbningsfest.

arrow Læs også: Tømt butikslokale gøres klar til Power

Mandag d. 12. april kl. 7.00 slår Power dørene op og byder kunderne indenfor i elektronikkædens 20. butik i Danmark. Den ligger i den tidligere Punkt1/Expert i indkøbscenteret RingStedet på Klosterparks Allé i Ringsted.

- Jeg glæder mig til, at vi åbner butikken. Vi har fået sammensat en dygtig medarbejdergruppe og samtidig får vi glæde af Powers skræddersyede koncept, der gør, at vi vil kunne håndtere rigtig mange kunder på få kvadratmeter, siger Andreas Rasmussen.

Han kommer til Power med mange års erfaring fra Humac og Fona. Den erfaring vil han bruge i sit nye arbejde, hvor han sammen med sine omkring 15 medarbejdere skal servicere en stor mængde kunder, når butikken åbner.

- Vi er i fuld gang med at indrette butikken, fortæller Andreas Rasmussen, mens han viser rundt.

Det første kunderne møder i den nye butik er mobiltelefoner og diverse tilbehør. Det er helt bevidst, for det er nogle af de varer, som mange kunder efterspørger. Herefter følger computere til spil og en stor tv-væg med de nyeste modeller, der konstant ser ud til at have vokseværk. I øjeblikket er Powers største tv-model 85 tommer, men mon ikke det snart bliver overgået.

- Vores ønske er at kunne give vores kunder en god vejledning, inden de vælger deres produkt. Vi kører også med en 30 dages fortrydelsesret, f.eks. hvis fjernsynet er for lille eller for stort, når det kommer hjem i stuen, tilføjer Andreas Rasmussen.

Komfurer og andre hårde hvidevarer har fået ganske meget plads i butikken, som også tilbyder salg af blandt andet robotstøvsugere og nye intelligente lamper, som kan styres effektivt via en mobiltelefon, iPad eller computer.

Book tid fra onsdag

For at kunne håndtere den forventede store interesse på åbningsdagen har POWER et booking-system, hvor kunderne online skal bestille en tid til det tidspunkt, de ønsker at handle i butikken.

Herved undgår butikken kø og fordeler kunderne ud over hele dagen, så alle corona-retningslinjer overholdes.

- Booking-systemet viste sig at være en kæmpe succes ved POWERs to åbninger i Kolding og Horsens. Kunderne følte sig trygge, var glade og gode til at overholde alle corona-retningslinjer. Nu tager vi konceptet til os i Ringsted og ser frem mod en anderledes men fantastisk åbning. Her kommer cirka 40 medarbejdere til at tage imod kunderne, siger Andreas Rasmussen.

Onsdag den 7. april kl. 10 åbner POWERs booking-system på power.dk/ringsted, hvor kunderne på forhånd skal bestille det tidspunkt på åbningsdagen, de ønsker at handle i den nye butik.

Kun besøgende, der har booket en tid, bliver på dagen lukket ind på butikkens område.

- Når kunderne har bestilt deres tid, får de tilsendt en mail med en QR-kode. Den bliver på åbningsdagen scannet af en af vores vagter, hvorefter de får adgang til at handle i butikken. Vi har købt masser af varer, så der er rig mulighed for at gøre rigtig mange gode handler - uanset om man besøger butikken morgen, middag eller aften, siger Andreas Rasmussen.

POWER holder på åbningsdagen åben fra kl. 07.00-22.00 og indsætter en række vagter, som får til opgave at sikre, at alle forholdsregler og restriktioner bliver overholdt - både inden- og udendørs.

Der er samtidig indrettet ekstra betalingsterminaler i dagens anledning, så kunderne ikke skal stå i kø for at betale.

Åbningstilbuddene kan ses på power.dk/ringsted.

arrow Kædeskifte skal fordoble omsætning
19. januar 2021 kl. 13:22 Opdateret: kl. 13:22
arrow Punkt1-par åbner POWERs første franchisebutik
19. januar 2021 kl. 08:34 Opdateret: kl. 08:34
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk