15. maj 2021
Jan Vestergaard, Lotte Petersen og Henning Hartvig ved Byskovskolen, afdeling Benløse, hvor unge typisk forsamles.

 Foto: Jørgen Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Jan Vestergaard, Lotte Petersen og Henning Hartvig ved Byskovskolen, afdeling Benløse, hvor unge typisk forsamles. Foto: Jørgen Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Natteravnene søger flere til flokken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natteravnene søger flere til flokken
Ringsted - 22. april 2021 kl. 17:00
Af Bodil Pinholt

Når aftenmørket sænker sig fredag aften, hvor de fleste har fundet sig tilrette foran fjernsynet med aftenkaffen eller rødvinen, så trækker natteravnene i deres lysende, gule jakker og går ud i mørket.

Det har Henning Hartvig, med i Natteravnene Ringsteds bestyrelse, gjort i nu otte år. I fredags fik han følgeskab af Lars Vestergaard og Annette Petersen, der begge gik deres første tur med Natteravnene.

Benløse er kommet med

De har meldt sig som frivillige, fordi Natteravnene i Ringsted har udvidet deres »territorium« til Benløse. Siden 1. marts har Natteravnene gået i Benløse.

De har derimod holdt en lille pause i Ringsteds gader, ganske enkelt fordi nattelivet her tilsyneladende har været gået i stå som følge af coronarestriktionerne.

Nogle unge fra Ringsted har dog søgt til Benløse, hvor der stadig sker noget efter mørkets frembrud.

- Vi har to flokke, en fra Ringsted og en fra Benløse, og de kan ikke lide hinanden, fortæller Henning Hartvig og fortsætter.

- Vi kæmper for at komme ind på livet af dem.

Ikke et vagtværn

Henning Hartvig understreger, at Natteravnene ikke er noget vagtværn.

- Årsagen til natteravnene går jer er at skabe tryghed og sikkerhed for de unge.

Henning Hartvig fortæller, at der har været lidt udfordringer i Benløses natteliv, fordi de unge holder fester, og det er ikke altid, at borde og bænke har det så godt bagefter. Det sker også, at de unge glemmer at rydde op efter sig.

Arbejdsgruppe er nedsat

Lars Vestergaard, der er formand for byskovskolens skolebestyrelse fortæller, at grundet problemer i Benløse har Børnehuset Heimdal, idrætsforeningen og Byskovskolen taget kontakt til Natteravnene for at få dem til Benløse. SSP har også været inde over.

Der er nedsat en arbejdsgruppe i Benløse for at løse problemerne, som ikke kun skyldes coronaen.

- Problemerne var her i forvejen, og det har eskaleret, fortæller Lars Vetergaard.

- Det er ikke blevet bedre med coronaen. De unge har ingen steder at samles, tilføjer han.

- Det vi vil skabe her er tryghed, og det er en opfordring til at mange forældre melder sig som Annette her har gjort, siger Lars Vestergaard.

På prøvetur

Annette Petersen har meldt sig fordi hun har relation til Benløse både skolen og klubben, og tager derfor sammen med Lars Vestergaard en prøvetur.

Natteravnene har brug for flere frivillige, som har lyst til at tage en tur, når det passer ind i kalenderen. I øjeblikket er der 51 natteravne i Ringsted og der er kommet ni nye i Benløse, men der er brug for flere.

Henning Hartvig understreger, at Natteravnene fortsætter med at gå i Ringsted, nøjagtige som de har gjort i snart 20 år. Det bliver der ikke lavet om på.

I Benløse kan man møde Natteravnene omkring skolerne, idrætsanlægget og ved klubhuset for enden af Eilekiersvej. Det er de steder, hvor problemerne har været.

Indsats har hjulpet

Selv om Natteravnene kun har gået i Benløse i halvanden måned, så har det allerede vist sig at have sat sine spor.

- Det har allerede haft en positiv effekt, at Natteravnene har været her halvanden måned. De har accepteret at vi kommer, fortæller Lars Vestergaard.

Det er et skridt på vejen. Desuden holder de unge sig nu væk fra Benløses nye kunststofbane, hvor de før har siddet og drukket og har efterladt smadrede flasker.

Hvis nogen har lyst til at melde sig som natteravn, så kan Henning Hartvig kontaktes på telefon 22 93 53 42.

Det kan tilføjes, at foruden frisk luft og samvær med to andre, så får man også rørt sig en del. Typisk går en natteravn i Ringsted otte kilometer på en nat og i Benløse er det fire til seks kilometer.

Henning Hartvig, der har gået 121 gange, fortæller, at han aldrig har følt sig utryg.

- Det er skide hyggeligt, siger han.

Natteravnene går altid tre ad gangen. Aldrig mere eller mindre, og det er ikke en fast makker, man går med.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk