

Se billedserie
Under titlen "Lydstrejf" vil seks komponister fra hele landet givet et bud på forårets komme og næste trin i genåbningen af Danmark, heriblandt Thorzager fra Ringsted.
Søndag den 28. februar klokken 20 og to timer frem vil man på sin telefon, computer eller ipad kunne opleve en tur rundt i landet hos de seks musikerne der hver vil spille cirka 20 minutters koncert.
Fælles for dem alle er, at musikken er inspireret af naturen og tiden under coronanedlukningen. Koncerten er en markering af vinterens sidste dag og at vi går lysere tider i møde på flere måder.
Koncerterne sendes hjemme fra musikernes studioer, på nær Thorzager, der har fået tilladelse til at sende fra en total tom Sct. Bendts Kirke.
- Jeg syntes det vil være en god og rammende kulisse at vise koncerten fra Sct. Bendts, det er sådan vi har oplevet det sidste års tid, og jeg tænkte at kontrasten mellem musikken og den tomme kirke er meget sigende om situationen lige nu udtaler Claus Thorzager i en pressemeddelelse.
De seks kunstnere er Brian Svendsen fra Esbjerg, Bach fra Odense, Sten Elten fra Varde, Ste van Holm fra Helsinge, lokale Thorzager med Karina Agerbo som gæst, og endelig Klaus Schønning fra Søborg. Især sidstnævnte vil måske virke bekendt, Klaus Schønning har med en karriere på 45 år udgivet over 30 albums, der er solgt i hele verden.
Koncerten streames på youtube, vimeo og facebook, og for at finde frem til den skal man søge "Lydstrejf #1", hvor det er gratis at se med.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her