16. oktober 2021
Socialminister Astrid Krag (S) i snak med leder af varmestuen Café Dagmar Mikkel Benzner.
gallery icon

Se billedserie

Socialminister Astrid Krag (S) i snak med leder af varmestuen Café Dagmar Mikkel Benzner.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister på besøg hos varmestue i »kraftig vækst«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister på besøg hos varmestue i »kraftig vækst«
Ringsted - 20. september 2021 kl. 15:05
Af Mads Dam Bendtsen

Socialminister Astrid Krag (S) var mandag morgen på besøg på varmestuen Café Dagmar i Ringsted. Her var udrullet rød løber og samlet omtrent 40 brugere af varmestuen - lidt flere end på en sædvanlig mandag - og der var dækket op til kaffe, boller og kage. Omkring billardbordet stod den sædvanlige bande, der spiller sammen hver morgen, og hele lokalet summede af småsnak.

Ministeren fik en rundvisning, hilste på de frivillige og småsnakkede med brugerne, inden hun satte sig til bords til en snak med blandt andre afdelingsleder Mikkel Benzner.

Det var Astrid Krag selv, der havde kontaktet Café Dagmar for at høre, om hun måtte lægge vejen forbi på vej til en konference om ensomhed i Korsør.

- Vi er meget beæret over, at hun lige vælger os. Det er vigtigt, at hun kommer ud og mærker den gode stemning og ser virkeligheden. Det giver et andet indblik. Og hun var sød til at være rundt og spørge og snakke med brugerne, siger Mikkel Benzner.

Café Dagmar giver udsatte og enlige et sted, hvor de kan få socialt samvær, et måltid mad, hjælp og støtte af frivillige; herunder en socialrådgiver.

Mikkel Benzner oplever, at der det seneste års tid er kommet både mere politisk fokus og mediemæssig opmærksomhed på varmestuer. Og det glæder ham, for det øger potentielle brugeres interesse.

- Vi er en varmestue i kraftig vækst. Der var ikke meget plads i den gamle placering i kælderen. Her har vi flotte, lyse lokaler, og så kommer der flere til, siger Mikkel Benzner om flytningen fra Sct. Knudsgade 3 til Bøllingsvej 47 for cirka halvandet år siden.

Det politiske fokus vil Astrid Krag gerne være med til at sætte.

- Efter halvandet år, hvor man ikke har kunnet komme ud på grund af nedlukningen, holder jeg virkelig af at komme på besøg. Det er den måde, man bliver klogest på som minister; at se den vigtige indsats, og hvad der virker og ikke virker, siger hun.

Med sig fra Café Dagmar tager hun sig et bevis for vigtigheden af social omgang.

- Jeg kan se, hvor meget det betyder at være noget for andre og at være sammen med andre. Vi har brug for mennesker i vores liv. Vi kan på Christiansborg ikke lovgive om, at man ikke må være alene, men vi kan understøtte varmestuer som den her, siger Astrid Krag.

Udover at glæde sig over besøget fortæller afdelingsleder Mikkel Benzner også om et nyt initiativ: Den første torsdag i måneden vil Café Dagmar have åbent om aftenen. Det havde de første gang 2. september, hvor der blev stegt pattegris og serveret is, og der var »stuvende fuldt«, lyder det fra afdelingslederen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk