14. juli 2020
Sæderne i Moviehouse er cirka halvanden gang bredere end normale sæder, og da ryglænet kan lægges ned, er der allerede god afstand mellem rækkerne. Det har pludselig fået en ekstra fordel i forhold til at leve op til afstandskravene. Foto: per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Sæderne i Moviehouse er cirka halvanden gang bredere end normale sæder, og da ryglænet kan lægges ned, er der allerede god afstand mellem rækkerne. Det har pludselig fået en ekstra fordel i forhold til at leve op til afstandskravene. Foto: per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Luksus hjælper biograf med genåbningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Luksus hjælper biograf med genåbningen
Opdateret 26. maj 2020 kl. 14:55
Ringsted - 26. maj 2020 kl. 13:12
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For bare 20 dage siden var biografdirektør Morten Stefansen en af de mange, som var tydeligt frustrerede over myndighedernes manglende udmeldinger om en dato og retningslinjer for biografernes genåbning.

Men nu er tonen perleglad.
- Vi åbner på torsdag den 28. maj klokken 17. Distributørerne har arbejdet hurtigt. Det er lykkedes at skaffe tre verdenspremierer, fortæller Morten Stefansen, der også er direktør for Panorama i Slagelse.

Luksus hjælper

Biografen i Slagelse er en klassisk model med plads til flere hundrede mennesker i store sale, men de skal alle sammen igennem en foyer med skarpe afstandskrav.

Moviehouse en luksusmodel, og det viser sig en kæmpe fordel nu. Den betyder nemlig, at biografens sale næsten lever op til afstandskravene i sig selv.

Fordi sæderne er store med fodhviler og vipperyglæn er der allerede den påkrævede afstand mellem rækkerne uden at skulle lukke hver anden række eller så.

Stolene er også brede. Derfor er der i tre af biografens 4 sale plads til under 100 mennesker, hvilket gør det en del nemmere at sikre, at der ikke står for mange i foyeren og venter på at komme ind at se film.

- Vi gør det sådan, at vi viser filmene med en halv times forskydning. Det betyder, at vi har færre spilletider, for på en hverdag giver det ikke mening at begynde tidligere og slutte senere. Men alt er bedre end at være lukket, fastslår Morten Stefansen.

Dramaer og feel good

Hele biografbranchen har længe været bekymret for, om der overhovedet vil være film at vise, når bifferne endelig fik lov at åbne, fordi distributørerne og produktionen også har været ramt af coronavirussen.

Derfor er Morten Stefansen glad for, at det er lykkedes at skaffe hele tre premierefilm. Den danske Kød og Blod med Sidse Babett Knudsen er en af dem.

Derudover åbnes med dramaet Dark Waters med Mark Ruffalo i hovedrollen som advokaten, der kæmper indædt mod miljøsvineri.

Den sidste genåbningsfilm er måske den med mindst publikumstække, The Peanut Butter Falcon, men det er helt uretfærdigt, fortæller Morten Stefansen.

- Den skulle have haft premiere den 13. marts, og vi blev lukket dagen før. Det er en fantastisk film med Shia le Boeuf, der tager ufrivilligt hånd om en dreng med Downs Syndrom. Jeg nåede selv at se den, da vi testkørte den. Den er så god, en rigtig »feel good«-film, men jeg ved ikke, om emnet vil afholde nogen fra at se den, funderer Morten Stefansen.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk