{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
23. april 2018
Mathias Jakobsen er anfører for sit hold og har prøvet at løfte pokaler. Her er det fra triumfen i Audi KB Cup. Foto: Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Mathias Jakobsen er anfører for sit hold og har prøvet at løfte pokaler. Her er det fra triumfen i Audi KB Cup. Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalt talent skriver kontrakt med FCK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalt talent skriver kontrakt med FCK
Opdateret 09. januar 2018 kl. 08:27
Ringsted - 09. januar 2018 kl. 08:25
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midterforsvareren Mathias Jakobsen fra Jystrup ved Ringsted har overbevist FCK om, at han er værd at satse på. Det har fået hovedstadsklubben til at smide en kontrakt på bordet.

- Det er rigtig fedt. Det er jeg virkelig glad for, siger den 15-årige fodboldspiller, der for nogle uger siden fik kendskab til FCKs planer om at tilknytte ham på kontrakt.

Mathias Jakobsen har de sidste to år spillet i FCK, men de to parter har ikke haft papir på hinanden. Det har de nu. Aftalen gælder de næste to år og ni måneder.

- Jeg er næsten inde at se alle FCKs hjemmekampe. Jeg er vist kun gået glip at tre kamp i denne sæson, lyder det fra Mathias Jakobsen.

Han vil gerne spejle sig i en af favoritklubbens tidligere profiler. Det drejer sig om hans navnebror Mathias Zanka Jørgensen, der ligesom fodboldtalentet fra Jystrup spiller i det centrale forsvar.

- Jeg kan godt lide hans arrogante attitude, den måde han udtaler sig på og den flabethed, han har på banen, siger Mathias Jakobsen.

Det hænder, at han bliver flyttet op på den centrale midtbane. På den position har han også et forbillede.

- Jeg kan godt lide Casemiro fra Real Madrid. Han er dygtig til at erobre bolde. Det er jeg også, siger Jystrup-drengen, som også sætter ord på nogle af sine andre styrker:

- Jeg er god til at hjælpe mine holdkammerater. Jeg kommunikerer meget og holder af at gå amok i et arbejdsraseri, lyder det fra den 1,80 meter høje fodboldspiller.

Siden han var tre år gammel, har Mathias Jakobsen spillet fodbold. Det hele begyndte i Jystrup, fortsatte i Ringsted, tog fart i Køge og er foreløbigt toppet i FCK. Her skal han fortsætte sin udvikling.

- Når jeg fylder 18, kan klubben vælge at forlænge med mig, eller jeg kan skifte klub. Jeg drømmer om en dag at spille for Manchester United eller Real Madrid. Det kræver benhårdt arbejde og en masse selvtræning, fortæller Mathias Jakobsen, som ved siden af sin skolegang bruger fem dage om ugen på enten at træne eller spille kamp.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk