25. september 2020
De grå områder viser de særligt naturfølsomme områder inden for det foreløbige naturparkområde. Illustration: Ringsted Kommune
gallery icon

Se billedserie

De grå områder viser de særligt naturfølsomme områder inden for det foreløbige naturparkområde. Illustration: Ringsted Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lodsejere kritiserer proces omkring naturpark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lodsejere kritiserer proces omkring naturpark

Byrådet i Ringsted blev mandag aften orienteret om kommunens nye pilotnaturpark. Men der blev dryppet lidt malurt i bægeret i forhold til processen.

Ringsted - 09. juni 2020 kl. 20:13
Af Ulla Jensen

En naturpark på 5000 hektar skal realiseres de kommende fire år i Ringsted Kommune.

arrow Læs også: Lollike: Vi har hørt signalet og trådt i bremsen

Friluftsrådet godkendte kommunens ansøgning om en såkaldt pilotnaturpark den 1. marts i år, og mandag aften blev byrådet orienteret ad formand for Klima- og Miljøudvalget Torben Lollike (R) om den fremtidige planlægning frem mod at gøre pilotnaturparken til en egentlig naturpark.

- Det er et meget spændende projekt og det bliver et stort aktiv for Ringsted Kommune. Det kan blive en turistmagnet, lød roserne fra blandt andet Per Nørhave (DF).

Men selv om planerne nyder bred politisk opbakning, lød der også kritik i byrådssalen. Den blev fremført af Andreas Karlsen (K), som har fået flere henvendelser fra lodsejere, der undrer sig over, at de skulle læse om sagen i avisen uden at være orienteret på forhånd.

- Det er problematisk, at der er udlagt jord, uden man har spurgt lodsejerne. I Konservative synes vi, det er en forkert proces, at man ikke oplyser lodsejerne om hvilke planer, man har med deres jord, inden man ansøger, siger Andreas Karlsen til DAGBLADET Ringsted.


Haraldseted Sø og Gyrstinge Sø er en vigtig del af pilotnaturparken. Foto: Jens Wollesen
De 10 kriterier for Danske Naturparker:
  1. Minimum 50% af naturparkens areal skal være beskyttet natur.
  2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning.
  3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder.
  4. Naturparken skal have et naturparkråd.
  5. Den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen skal tilvejebringes.
  6. Naturparken og dens afgræsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg hertil.
  7. Naturparken skal forankres lokalt gennem borger- og lodsejerinddragelsesprocesser.
  8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende.
  9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder.
  10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget.

For at kunne ansøge til Naturpark skal man opfylde alle 10 kriterier. Man kan ansøge til Pilotnaturpark, hvis man kan begrunde at kriterierne 1-7 kan opfyldes og samtidig påvise, at kriterierne 8-10 kan opfyldes i løbet af en fem-årig periode.

Kilde: Friluftsrådet og Danske Naturparker
Bagud på point

Byrådsmedlemmet forudser, at det kan skabe uvilje hos lodsejerne, som i henhold til principperne for Danske Naturparker frivilligt skal indgå aftaler med kommunen om at bruge deres jord.

Det er et bærende princip, at aftalerne bygger på frivillighed, lige som lodsejerne skal inddrages i processen før, under og efter etableringen af naturparken.

- Det kan jo få den konsekvens, at vi allerede på forhånd er lidt bagud på point i forhold til at få lodsejernes velvilje, siger Andreas Karlsen.

Det konservative byrådsmedlem understreger, at partiet er særdeles positive over for planerne om at skabe en naturpark i Ringsted:

- Vi har jo set, hvordan folk bruger den nye oplevelsesti. Vi vil gerne være med til at få mere natur til Ringsted til gavn for borgere og turister.

- Netop derfor er vi nødt til at have et godt forhold til lodsejerne, ellers risikerer vi, at de siger nej, lyder det.

På byrådsmødet blev kritikken modtaget med stor forståelse. Der er fremover fokus på at inddrage lodsejerne.

- Jeg har stillet spørgsmål til administrationen om, hvordan og hvornår lodsejerne og andre interessenter er blevet informeret. Det er vigtigt, at de bliver mere inddraget og jeg håber og tror på, at masser af lodsejere kan se sig selv i det her, sagde Torben Lollike.

Venstres Klaus Hansen tilføjede:

- Der er spændende muligheder i det her, men vi kan også tabe det hele på gulvet, hvis vi ikke får lodsejerne med. Det giver mening, at vi også får snakket med de mindre lodsejere.

Bekymring for færdsel

Store dele af det potentielle naturparkområde består af private arealer.

Danske Naturparkers princip om frivillighed er følgende:

  • At fortsætte den eksisterende erhvervsaktivitet på landejendommen, for eksempel jordbrug.
  • At bestemme, om der skal foregå projekter på dine arealer.
  • At vælge, hvilke projekter du vil engagere dig i.
  • At vælge, hvor meget du vil engagere dig i de projekter, du selv har valgt at være med i.
  • At være medbestemmende i, hvilken retning udviklingen af naturparken skal ske.
  • Frit at vælge om du vil ind- eller udtræde af naturparken.
  • Den høje vægtning af frivillighed skal sikre, at udviklingen af naturparker sker på et grundlag som alle parter kan stå inde for.
  • Realiseringen af projekter sker derfor kun, når lodsejere, borgere samt foreninger ønsker at engagere sig.


Kilde: Friluftsrådet og Danske Naturparker

Ringsted Kommunes administration havde på forhånd valgt at orientere de ni største lodsejere. Ifølge administrationen har disse lodsejere udtrykt bekymring for, om en naturpark vil føre til øget færdsel og dermed forstyrrelse af dyrelivet i deres skove og naturarealer.

Den endelige afgrænsning naturparken er endnu ikke fastsat, men Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø vil være centralt placeret i det store naturområde.

Det videre arbejde omfatter blandt andet afgrænsning af naturparken.

Der skal også udarbejdes en naturparkplan, som beskriver udviklingsplanerne inden for natur, formidling, friluftsliv, turisme, erhverv og kulturarv i naturparken.

Desuden skal der nedsættes et naturparkråd og oprettes en hjemmeside med tilhørende app, hvori indgår markedsføring og formidling om naturparken og dens muligheder.

Endelig skal lodsejerne, almindelige borgere og andre interessenter inddrages i processen.

arrow Lodsejer om kommende naturpark: Det er fuldstændig galimatias
11. juli 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 22:35
arrow Lodsejer truer kommune med retssag om naturpark
11. juli 2020 kl. 05:55 Opdateret: kl. 22:31
arrow Søerne bliver centrale i Ringsteds nye naturpark
21. marts 2020 kl. 06:46 Opdateret: kl. 12:15
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk