27. januar 2021
Mind Mover kører projekt Alletiders Juletræ i Ringsted, og fra den 28. november og frem til den 23. december, kan man møde dem på Ringsted Torv, hvor de sælger juletræer.
gallery icon

Se billedserie

Mind Mover kører projekt Alletiders Juletræ i Ringsted, og fra den 28. november og frem til den 23. december, kan man møde dem på Ringsted Torv, hvor de sælger juletræer.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Juletræsprojekt skal hjælpe unge videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juletræsprojekt skal hjælpe unge videre
Opdateret 24. november 2020 kl. 08:13
Ringsted - 24. november 2020 kl. 08:00
Af Bodil Pinholt

For nogle unge kan det være svært at finde ud af, hvad de vil, når de forlader skolen. Det kan være fordi man er skoletræt, eller måske har andre problemer.

Den socialøkonomiske virksomhed Mind Mover er i øjeblikket i gang med et fem måneders forløb med fem unge fra Ringsted, der skal polstres til et arbejde eller en uddannelse.

Mind Mover har sat projekt Alletiders Juletræ i gang i Ringsted, hvor de unge skal sælge juletræer. Fra den 28. november til den 23. december kan møde dem på markedspladsen på Torvet med en juletræsbod med salg af økologiske juletræer.

Mind Mover har eksisteret i fem år, og det er første gang den er i Ringsted for at vejlede unge uden arbejde og opkvalificere dem. Det sker i et samarbejde med Ringsted Kommune og Ringsted Ungeenhed.

Mind Mover udvikler aktiviteter, som skal fremme sunde ungdomskulturer. Desuden er det målet at øge unges refleksionsevne og evne til at handle. Det gælder unge i udskolingen, fra 8.-9. klasse, og det er uanset, hvilket ståsted de har.

- Det kan være nogle, der er skoletrætte. Vi arbejder med alle slags. Der er nogle med alle mulige udfordringer, fortæller Kasper Nielsen, som er en af de to fra Mind Mover, der kører forløbet i Ringsted.

- Vi ansætter dem 12 timer om ugen hos os, hvor vi lærer dem at møde til tiden og det med at få et job og en regelmæssig hverdag. Vi prøver at gøre rigtig mange ting for dem, understreger Kasper Nielsen.

Juletræsprojektet er med til at give de unge salgs- og erhvervserfaring. Forløbet består af fem faser, der styrker de unges selvrefleksion og give dem kompetencer indenfor salg. Der bliver sparret med de unge om de udfordringer, de står overfor, og de bliver coachet undervejs.

De unge har her i november trænet i at ringe rundt til virksomheder for at sælge juletræer. Næste skridt bliver så, at de kommer på gaden og møde kunderne.

Under forløbet får deltagerne et hygiejnebevis. Når de er igennem forløbet, får de et bevis på at have gennemført, som de kan skrive på deres CV. Desuden følger der en anbefaling med.

17-årige Julie Alstrøm er en af de fem i Alletiders Juletræ. Hun er gået ud af 9. klasse og har taget 10. klasse på efterskole. Herefter begyndte hun på SOSU i Ringsted og skiftede siden til business på ZBC, hvor hun gik et par måneder.

- Jeg vil gerne på SOSU, det har jeg gerne ville hele tiden. Jeg har bare ikke været så klar på at gå i skole, siger Julie Alstrøm, der hader dansk, matematik og andre boglige fag.

Hun havde ikke lyst til at sidde til undervisningen og kunne ikke koncentrere sig om det.

Derfor fik hun tilbudt pladsen på Mind Mover.

- Det har været godt og hyggeligt. Man sidder ikke bare og kører på som i folkeskolen. Man lærer hinanden at kende, fortæller Julie Alstrøm.

- Vi snakker om, at i Julies tilfælde handler det om at få noget studierelevant erfaring, så man får noget selvtillid og blod på tanden, siger Kasper Nielsen.

Derfor har hun nu søgt ind på plejehjem, i håb om at kunne få noget praktisk erfaring inden hun sætter sig på skolebænken.

- Mange har brug for at finde ud af, hvad de er gode til. Vi kan måske se en vej, de aldrig er blevet gjort opmærksom på, siger Kasper Nielsen.

Forløbet i Mind Mover for de unge i Ringsted slutter i februar. Julie Alstrøm kan begynde på SOSU-skolen allerede til januar, men om det bliver aktuelt, ved hun ikke endnu. Det kan være, at hun venter med at søge ind på uddannelsen.

Lige nu handler det for hende om at få gnisten tilbage til at begynde.

- Hvis man føler, man er der, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre, så synes jeg det er en god idé, siger Julie Alstrøm om Mind Mover.

En af de fem i forløbet i Ringsted, har allerede fået et arbejde.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk