Med titlen "Mens vi venter på julen" holder Club Hot Circle julearrangement i Ringsted Kulturhus, Søgade 3. den 23. november.
I år serveres hjemmelavet flæskesteg med tilbehør samt æblekage.
Efter maden er der dans og musik med tre orkestre.
Oldfingers spiller velkendt 60'er stil.
Desuden spiller Sorø-bandet Spotlights, som er kendt for herlige udgaver af Cliff Richard og The Shadows numre.
Endelig spiller Ringsteds eget orkester The Scouts, som blev dannet i pigtrådsbølgen i midttresserne og som blev gendannet i 2012.
Som et nyt tiltag prøver Club Hot Circle at tilbyde fri bar til en fast pris.
Hvis man ikke ønsker at spise med, er der selvfølgelig mulighed for kun at købe billet til selve koncerten.
Man kan læse mere på www.popklub.dk for at se og købe én af de forskellige billettyper.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her