En 47-årig mand jæger er i stabil tilstand, efter at han tirsdag omkring klokken 11 blev offer for et vådeskud under en fasanjagt ved Sneslev Kirke i Ringsted Kommune.
Ambulancepersonale blev sammen med en lægehelikopter sendt til ulykkesstedet, hvor en 47-årig mand fra Fuglebjerg var blevet ramt i halsen.
Han blev først tilset af ambulancepersonalet, men senere fløjet med lægehelikopteren til Rigshospitalet til fornøden undersøgelse og behandling, oplyser politiet.
Politiet fik klarlagt, at den 47-årige var på jagt ved et mindre skovareal sammen med flere andre jægere, da han blev ramt.
Oplysningerne medførte, at politiet sigtede en 55-årig mand fra Kirke-Såby for overtrædelse af jagtloven, idet han havde skudt med et haglgevær efter en fasan i den retning, hvor den tilskadekomne havde befundet sig under jagten, og herunder ramt den anden jæger.
Politiet fik senere oplyst, at den tilskadekomne jæger var blevet ramt i halsen af ét hagl og var i stabil tilstand.
Den sigtede jæger kan nu forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af skudulykken, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her