

Se billedserie
Frem til 1. marts kan alle interesserede indstille kandidater til årets hulturpris og årets idrætspris i Ringsted Kommune.
Indstillinger skal sendes via mail eller brev til Sydbank i Ringsted og herefter vil to udvælgelseskomiteer vælge en vinder i hver kategori.
Vinderen i hver kategori får overrakt 25.000 kroner ved Foreningernes Gallaaften, som Ringsted Kommune håber at kunne holde i Ringsted Kongrescenter til oktober.
Hvis coronavirus fortsat driller til den tid, kan arrangementet blive holdt i mindre målestok.
Kulturel udmærkelse
Til kulturprisen kan man indstille en person, gruppe eller forening, som med en stor indsats har gjort noget ekstra for kulturen i Ringsted Kommune.
Der kan desuden indstilles et kulturelt forbillede, som inspirerer sine omgivelser, eller en person, gruppe eller forening, som har været med til at sætte Ringsted på det nationale kulturelle landkort.
Indstillingen skal indeholde navn og adresse på den nominerede og navn, adresse, telefonnummer og e-mail på indstilleren.
Den skal sendes til hetn@sydbank.dk eller sendes med post til Sydbank, Tinggade 8, 4100 Ringsted, mrk. Kulturpris.
Udvælgelseskomiteen består af Marius Byriel fra Ringsted Kongrescenter, Bente Johannessen fra Sjællandske Medier og Henrik Tesgaard Nielsen fra Sydbank.
Idrætspris
Idrætsprisen kan gives til en idrætsforening, som har gjort sig bemærket i årets løb.
Det kan være i form af et godt sportsligt resultat eller en positiv ændring i foreningens udvikling eksempelvis i form af medlemstilgang eller indførelse af nye populære aktiviteter.
Udvælgelseskomiteen består af Flemming Beck Christensen, Ringsted Kommune, Per Svendson, Ringsted Idrætsunion, Jakob Fønss, Dagbladet og Henrik Tesgaard Nielsen fra Sydbank.
Indstillingen skal indeholde samme personlige oplysninger som kulturprisen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her