26. november 2020
Hun har været med til at idrætscertificere en af de første institutioner i 2004 og senere været med til at implementere pædagogisk idræt i Høje-Taastrup Kommune.
Hun har været med til at idrætscertificere en af de første institutioner i 2004 og senere været med til at implementere pædagogisk idræt i Høje-Taastrup Kommune.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætsbørnehus har fået ny leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætsbørnehus har fået ny leder
Ringsted - 23. oktober 2020 kl. 15:05
Af Jakob Fønss

Et enigt ansættelsesudvalg har udpeget Helle Eva Saxtorph som ny leder af Idrætsbørnehuset Springfidusen på Ole Hansens Vej i Ringsted. Hun kommer fra en stilling som dagtilbudsleder i Odsherred Kommune.

Helle Eva Saxtorph har lang erfaring med ledelse af dagtilbud, særligt forandringsledelse, og hun har af flere omgange været med til at sammenlægge flere dagtilbud, med alt hvad det indebærer af spændende processer og udfordringer.

Springfidusens nye leder er oprindeligt uddannet pædagog og har suppleret uddannelsen med en diplom i ledelse og en Masterclass i psykologi. For at kvalificere sit arbejde med pædagogisk idræt yderligere har hun også taget en bachelor-uddannelse i enkeltfag i pædagogisk idræt.

- Jeg er meget glad for, at Helle nu er ansat som leder i Springfidusen. Jeg kender Helle fra vores fælles tid i Odsherred og ved, at Helle er fagligt og ledelsesmæssigt meget stærk, og at hun har et stort fokus på og blik for børn og forældresamarbejde, samt det gode arbejdsmiljø for medarbejderne. Jeg ser meget frem til at genoptage det gode samarbejde med Helle, børnecenterchef Sune Thor Olsen i en pressemeddelelse.

Privat bor Helle Eva Saxtorph i Ringsted Kommune, og hun er begyndt i sin nye stilling.

- Idrætsbørnehuset Springfidusen er en institution med et meget højt fagligt niveau. Jeg glæder mig til at være med til at understøtte det arbejde, der er i forvejen, og være med til at gøre deres ambitioner til virkelighed. Børnehuset er mindre, end det jeg kommer fra, så jeg glæder mig til at kunne være en mere nærværende leder og komme tættere på kerneopgaven, siger hun og tilføjer:

- Jeg har brugt den først tid på at lære personale, børn og forældre at kende, og ser frem til et tæt samarbejde omkring vores fælles opgave, som er at give børnene den bedste mulighed for udvikling. Ringsted Kommune er en kommune, der satser politisk på børneområdet, og det ser jeg frem til at være en del af.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk