

Se billedserie
Hen over Lystanlæggets græsplæne fræser Kåre Hansen af sted med et helt hus på fronten af en fiks teleskoplæsser.
Sådan noget vil normalt få Ringsted Festivals Helle Bugge til at flippe ud.
Men teleskoplæsseren må gerne køre på græsset. Den har nemlig »sko« på til det.
Helle Bugge er tilfreds.
- Det er rom-baren, vi har på plads nu, fortæller hun,
Helle Bugge er ligeså frivillig, som alle de andre, der pukler på festivalpladsen onsdag.
- Jeg elsker det her. Det er min fritidsinteresse. Det er mig, der har til opgave at sørge for, at alle barer og boder kommer rigtigt på plads. Tuborg klarer stort set sig selv, men resten - det er min opgave, fortæller Helle Bugge til DAGBLADET Ringsted.
- Jeg er kendt som hende den hysteriske. Man skal køre på stierne. Ikke noget med at køre på min plæne, griner Helle Bugge.
Plænen er godt nok Ringsted Kommunes. Men når Helle Bugge bruger vendingen »min plæne«, så rammer det ganske godt ånden mellem de frivillige på festivallen.
Festivallen er noget, man føler ejerskab for og derfor værner godt om.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her