24. april 2019
Hans-Jakob Bjørn Christoffersen (th.) og Frank Peter Månsson (i midten) fra Café Skema vandt Iværksætterprisen sidste år. Duoen er klar til at gå efter at vinde Erhvervsprisen om nogle år. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Hans-Jakob Bjørn Christoffersen (th.) og Frank Peter Månsson (i midten) fra Café Skema vandt Iværksætterprisen sidste år. Duoen er klar til at gå efter at vinde Erhvervsprisen om nogle år. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvilke lokale virksomheder skal have et ekstra skulderklap?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvilke lokale virksomheder skal have et ekstra skulderklap?
Ringsted - 11. januar 2019 kl. 10:56
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For tredje år i træk uddeler Ringsted Erhvervsforum to priser - Erhvervsprisen og Iværksætterprisen - til lokale virksomheder, der har gjort en forskel i det forgangne år.

arrow Læs også: Vinderen af årets erhvervspris er fundet

- Vi uddeler priserne for at sætte fokus på de gode historier fra erhvervslivet i Ringsted, siger Jeanette Amdal, formand i Ringsted Erhvervsforum.

- Jeg tror, det betyder noget for virksomhederne at få et skulderklap og en anerkendelse. Også internt mellem virksomhedens medarbejdere, som kan være stolte af deres arbejdsplads, føjer hun til.

Nye, gamle, stor og små virksomheder kan alle komme i betragtning til en af priserne, der tildeles efter virksomhedernes evne til at udvikle, udvise initiativ og fremhæve Ringsted Kommune som erhvervsområde.

- Vi ønsker at hylde de virksomheder, der tager ansvar for byen, sætter Ringsted på landkortet og bidrager til udviklingen af byen, fortæller Jeanette Amdal.

- Kriterierne er valgt, fordi de siger noget om virksomhederne. Når vi for eksempel ikke har omsætning med som et af dem, kan de små virksomheder også være med, siger hun.

Frem til 24. januar er det muligt at indstille en virksomhed til en af de to priser. Det gør man via erhvervsforum.ringsted.dk. Alle kan indstille en kandidat og begrunde, hvorfor netop denne virksomhed skal løbe med en af priserne. Det er tilmed tilladt at indstille sin egen virksomhed.

De indkomne indstillinger vil efterfølgende blive vurderet af priskomitéen. 4. februar offentliggøres to nominerede virksomheder i hver kategori. Herefter kan medlemmerne af Ringsted Erhvervsforum stemme på deres favorit.

Priserne vil blive overrakt, når Ringsted Erhvervsforum holder generalforsamling 3. april.

Foruden æren får vinderne et kunstværk, et diplom og råderet over den video, der bliver produceret og brugt under afstemningen.

Erhvervsprisen og Iværksætterprisen uddeles i samarbejde med Danske Bank.

De to foregående år har Michael Lundbech (2018) og Watson-Marlow Flexicon (2017) vundet erhvervsprisen, mens iværksætterprisen gik til café Skema i 2018 og AB-ELCO i 2017.

arrow Populær cafe vinder iværksætterpris
21. marts 2018 kl. 21:15 Opdateret: kl. 21:15

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk