16. oktober 2021
Finn Andersen med lykønskning ved etablering Kristendemokraterne. Privatfoto
Finn Andersen med lykønskning ved etablering Kristendemokraterne. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk dag for Kristendemokraterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk dag for Kristendemokraterne
Ringsted - 17. september 2021 kl. 10:05

Ringsted: Efter flere tilløb er det nu lykkedes for Kristendemokraterne at få dannet en partiforening i Ringsted. Det er historisk, da der i partiets 50-årige historie ikke har eksisteret en partiforening i Ringsted, men det gør der nu.

På partiets generalforsamling blev Holger Nielsen valgt til formand, Preben Andersen til kasserer og Børge Albøg til sekretær. Alle tre er veteraner inden for foreningsarbejdet, og de er alle klar til at trække i arbejdstøjet frem mod det kommende kommunal- og regionsvalg.

Der er masser af opgaver i den kommende tid og op til valget. Den nye formand skal have diverse valgmøder på plads. Dette arbejde er vigtigt, fordi Kristendemokraterne selvfølgelig vil være synlige på disse møder og også i gadebilledet, hvor de er klar til at fortælle vælgerne, hvad partiet står for.

Byrådsmedlem Finn Andersen fortalte efter generalforsamlingen om de seneste politiske begivenheder, og her var det specielt budgetaftalen, der fyldte meget denne aften. Der blev spurgt ind til, hvad partiet fik ud af at indgå i et budgetforlig i forhold til at stå udenfor. Det blev forklaret, at Kristendemokraterne går efter indflydelse, og derfor ville det være ærgerligt op til et byrådsvalg at stå udenfor.

Videre forklarede Finn Andersen, at det var det vigtigt, at der ikke blev skåret på servicen overfor borgerne, at børne - og undervisningsområdet blev styrket og at der blandt andet blev gjort noget ved trafiksikkerhed, trafikken ved Outletområdet og støjramte områder.

Etableringen af en lokal partiforening kommer til at betyde, at Kristendemokraterne får mulighed for at være endnu mere synlige og markante frem mod kommunalvalget. Ved valgarrangementer, på gaden og ude i lokalområderne.

Partiet vil møde vælgerne for at fortælle om de prioriteter, som ligger Kristendemokraterne i Ringsted mest på sinde. Som for eksempel at sikre bedre folkeskoler med kortere skoledage og flere to-lærer timer, bedre ældrepleje med mere valgfrihed, sikre en god økonomi i kommunen samt en styrket infrastruktur - især i landområderne.

Deltagerne i generalforsamlingen bakkede op om partiets arbejde i Ringsted Byråd, og man er også klar til at kæmpe for partiet frem til valget, og selvfølgelig også i tiden efter det kommende valg.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk