24. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndslag på røgfrie politikere er ikke nok - byråd vil skridtet videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Håndslag på røgfrie politikere er ikke nok - byråd vil skridtet videre
Ringsted - 08. juni 2021 kl. 15:21
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

- Jeg synes, det er ekstremt elitært at stå og pulse foran nogen, der ikke må.

Sådan sagde byrådsmedlem Timo Jensen (V) i aftenens drøftelse af retningslinjerne for rygestop i Ringsted Kommune, hvor alle som én byrådsmedlemmer meldte sig enige i indstillingen med et vigtigt aber dabei:

Et totalt rygeforbud fra den 15. august er sundt for krop og sjæl, men når kommunens medarbejdere skal kvitte smøgerne, skal byrødderne det også. Ikke bare gennem en anbefaling, men gennem helt konsekvente regler.

- For mig handler det ikke om, hvorvidt er sundt eller usundt, men simpelthen om respekten for vores medarbejdere, sagde Per Flor (S).

Hvordan gør vi?

Det var dog et spørgsmål om jura - og retorik -, der forhindrede Byrådet i at træffe en endegyldig beslutning mandag aften.

I forbindelse med vedtagelsen af dato for rygestop sidste år blev det undersøgt, hvorvidt forbuddet også kan gælde Byrådet, men da byrådsmedlemmerne er folkevalgte og ikke ansat af kommunen, er det umuligt at håndhæve som en retningslinje.

Mens der er sanktionsmuligheder overfor en ansat, der trodser arbejdspladsen regler, er de folkevalgte nemlig anderledes fredet af borgerligt ombud - deraf indstillingen, som sætter retningslinjer for medarbejdere og henstillinger/ anbefalinger for byrødder.

- Der kan snart komme nye medlemmer til byrådssalen, der er af en anden holdning. Jeg tror simpelthen ikke, at vi kan beslutte et forbud på nuværende tidspunkt, men vi kan henstille og anbefale et røgfri byråd, som Torben Lollike (R) sagde.

Stemme eller skyde

Lars Tegl Rasmussen fra Ringsted-Listen var ikke med på bare at lade det passere med en anbefaling.

Han ville have fastsat klare rygeregler for byrødderne som for kommunens 2500 medarbejderne. Og det mente han burde kunne lade sig gøre at stemme igennem med det samme.

- Jeg synes ikke, vi skal give håndslag i aften, men beslutte at byrådsmedlemmerne også bliver omfattet af forbuddet, sagde Lars Tegl Rasmussen.

Daniel Nørhave (DF) anbefalede at skyde beslutningen til de næste møder i Økonomiudvalget og Byrådet i slutningen af juni for at få et rygeforbud blandt byrådsmedlemmer grundigere belyst.

- Jeg kan godt se, at det er principielt forkert at vedtage noget nu, der ikke gælder os andre. Jeg tænker, at det må lade sig gøre at få undersøgt i løbet af de næste 14 dage, sagde han, inden Timo Jensen (V) tog over:

- Vi vil have en supplerende sagsfremstilling, for så imødekommer vi det Enhedslisten og Lars Tegl Rasmussen er inde på. At det skal være en regel, ikke en henstilling.

Ærgerlig borgmester

Borgmesteren ærgrede sig over uenigheden i byrådssalen.

- Jeg er rigtigt glad for, at rygestoppet er blevet modtaget så godt blandt medarbejderne, men lidt ærgerlig over, hvordan det er blevet drøftet i aften, sagde borgmester Henrik Hvidesten (V), mens Britta Nielsen (SF) meldte sig på banen.

- Jeg tror, at alle er enige om, at der heller ikke skal ryges i byrådet. Jeg synes, det vil være ærgerligt, hvis vi ikke kan vedtage indstillingen nu med en anbefaling om, at retningslinjerne også skal gælde os andre, sagde Britta Nielsen.

Efter et par indlagte tænkepauser kom Lars Tegl Rasmussens forslag om at indføje et forbud for byrådsmedlemmer til afstemning. Det faldt, fordi de øvrige medlemmer først vil have undersøgt, om et sådan tiltag er lovligt.

Derfor blev rygestoppet kun stemt igennem for medarbejderne med en bemærkning om, at spørgsmålet om politikernes overholdelse af de nye røgfrie retningslinjer skal undersøges nærmere og genoptages på næste Økonomiudvalgsmøde.

I mellemtiden kan de første rygestopkurser blive sat i gang for alle interesserede medarbejdere.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk