31. maj 2020
Aleris-Hamlet Hospitaler stiller gratis lægehotline til rådighed for alle i april og maj.
Aleris-Hamlet Hospitaler stiller gratis lægehotline til rådighed for alle i april og maj.
Foto: Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis lægehjælp online

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis lægehjælp online
Ringsted - 09. april 2020 kl. 08:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I april og maj stiller Aleris-Hamlet Hospitaler gratis lægehotline til rådighed for alle, så danskerne hurtigt og nemt kan tale med en erfaren speciallæge på video hjemme fra stuen via en app til smartphone, tablet eller på PC.

arrow Læs også: Aleris-Hamlet leverer udstyr til kampen mod corona

Mange danskere har behov for at tale med deres praktiserende læge, fordi de har et helbredsproblem eller sygdomstegn, også selvom vi lige nu skal holde afstand og begrænse fysisk kontakt.

Derfor giver det i den nuværende situation rigtig god mening at kunne tale med en læge online fra hjemmets trygge rammer.

Aleris-Hamlet har på den baggrund valgt at stille deres lægehotline gratis til rådighed for danskerne i april og maj. Med den kan man med få klik bringe lægen hjem i stuen, når man har brug for det.

Praktisk info
  • Download Aleris-Hamlet Online appen via din smartphone/tablet eller log ind på din computer.
  • Log ind med patientens NemID.
  • Tal med lægen.
  • Hvis du eller dit barn har feber, så tag temperaturen, inden du kontakter Aleris-Hamlet Online.
  • Tager du medicin, skal du også finde dette frem.

Man slipper for ventetid, venteværelser og transport og kan blive tilset på video hjemme i stuen.

- Vi vil rigtig gerne bidrage til, at vi kommer bedst muligt gennem den aktuelle krise og reducerer risikoen for smittespredning. Derfor har vi valgt at tilbyde vores online lægeservice gratis - i første omgang til og med maj måned, siger administrerende direktør Michael Gram Kirkegaard i en pressemeddelelse.

Lægekonsultation i hjemmet

Aleris-Hamlets gratis lægehotline er åben alle hverdage fra klokken 7 til 22 og weekend og helligdage fra klokken 9 til 17.

Her vil et team af erfarne speciallæger i almen medicin fra Aleris-Hamlet sidde klar til at rådgive danskerne via videokonsultation.

- Selv om corona fylder meget i øjeblikket, er der jo også helt almindelige sygdomme, som vi kan tage hånd om. Det kan for eksempel være en øjenbetændelse, hududslæt, en bullen finger eller andre tilstande, som vi kan hjælpe med at behandle, fortæller Camilla Weber Fenst, speciallæge i almen medicin på Aleris-Hamlet.

- Vi anbefaler, at generelle coronaspørgsmål går til den officielle hotline, ligesom man skal henvises til podning via sin egen læge. Men vi hjælper gerne med råd og vejledning om konkrete symptomer.

Meget klares online

Aleris-Hamlet har tilbudt privat videokonsultation i de seneste fem år, og privathospitalets erfaringer viser, at op mod 70 procent af alle henvendelser kan løses på stedet med behandling eller rådgivning.

Aleris-Hamlets speciallæger vurderer de forskellige sygdomssymptomer, der ikke kræver en fysisk undersøgelse.

Ud fra samtalen og videobillederne kan de vurdere, om sygdommen kræver yderligere undersøgelser eller behandling.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk