15. oktober 2019
Byrådsmedlem Klaus Hansen (V) om golfboligerne: Hvis der er nye oplysninger i sagen, der kunne give tilsagn til helårsboliger, må vi jo så efterfølgende forholde os til det politisk. Indtil videre venter vi. Foto: Kim Rasmussen
Byrådsmedlem Klaus Hansen (V) om golfboligerne: Hvis der er nye oplysninger i sagen, der kunne give tilsagn til helårsboliger, må vi jo så efterfølgende forholde os til det politisk. Indtil videre venter vi. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Golfboliger udløser politisk pres på forvaltning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Golfboliger udløser politisk pres på forvaltning
Opdateret 10. oktober 2019 kl. 09:43
Ringsted - 09. oktober 2019 kl. 15:17
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det flagrende afslag til golfboliger ved Skjoldenæsholm Golfcenter har efter mandagens byrådsmøde lagt mere forklaringspres på forvaltningen i Ringsted Kommune.

arrow Læs også: Snævert flertal sender golfklubs afviste byggeplaner til et ekstra gennemsyn i fagudvalg

Det sker efter et spinkelt flertal på 10 mod 9 byrådsmedlemmer stemte sagen til videre behandling i Plan- og Boligudvalget.

Fik politikerne alt at vide

Årsagen til Dansk Folkepartis ønske om at få sagen til politisk behandling er, at det stadig står uklart, hvorvidt Teknik- og Miljøcenteret i maj gav et ordentligt grundlag for afslaget til de 36 helårsboliger, der skulle have reddet golfcenterets kuldsejlede økonomi.

Forvaltningen henviste ikke til en dispensationsmulighed i planloven og en servitut, der kan aflyses, selvom de egentlig burde have fremlagt alle muligheder for beslutningstagerne; politikerne i byrådet.

Selvom Venstres tre tilstedeværende byrådsmedlemmer stemte imod punktet, der var taget på initiativ af viceborgmester Per Nørhave (DF), ærgrer det gruppeformand Klaus Hansen (V), at han ikke fik forklaret sig ordentligt i byrådssalen.

- Jeg var lidt ked af, at jeg ikke kom til orde på byrådsmødet mandag aften, for jeg havde faktisk i sinde at forklare Venstres holdning, siger Klaus Hansen (V) og mejsler fast:

- Vi vil selvfølgelig gerne have undersøgt, hvorvidt grundlaget for afslaget er rigtigt eller ej. Der er mange påstande i det her, så man kan vel ikke fortænke os i ikke at ville træffe en beslutning uden at have et ordentligt grundlag. Det synes vi ikke, at Dansk Folkepartis forslag lagde op til, og derfor stemte vi imod, siger han.

Alt skal på bordet

Klaus Hansen (V) bakker derfor op om, at sagen bliver drøftet videre i Plan- og Boligudvalget, som udvalgsformand Per Flor (S) havde brugt sin initiativret til at arrangere omtrent sideløbende med, at Dansk Folkeparti ønskede, at sagen blev drøftet på byrådets møde mandag aften.

- Vi synes Per Flors idé om at sikre, at alle oplysninger er kommet på bordet, er en rigtig god idé, for så får vi det på plads en gang for alle. Hvis der er nye oplysninger i sagen, som kan give en åbning for tilsagn til helårsboliger, må vi jo efterfølgende forholde os til det politisk, siger han og tilføjer:

- Indtil videre venter vi.

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative stemte for, mens Venstre, Enhedslisten, Radikale, Ringsted-listen og SF stemte imod.

Det ville normalt have givet et flertal imod forslaget om at sende sagen til behandling i Plan- og Boligudvalget, men Venstre var ramt af mandefald, da både Johnny Brown Lundberg Dahlgaard og Timo Jensen var fraværende. Derfor tippede afstemningen over i tilhængernes favør.

Artikel rettet 10. oktober: Der er tilføjet et "ikke" i Klaus Hansens citat "Det synes vi ikke, at Dansk Folkepartis forslag lagde op til, og derfor stemte vi imod."

arrow Kommunen slipper ikke fra forklaring
04. oktober 2019 kl. 12:01 Opdateret: kl. 12:05
arrow Stor golfklub halveres for at overleve
04. oktober 2019 kl. 10:35 Opdateret: kl. 10:41
arrow Udvalgsformand undrer sig over beskeden orientering
26. september 2019 kl. 12:28 Opdateret: kl. 12:27

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk