14. april 2021
Arne Mortensen, John Jensen og Klaus Hansen har givet en hånd med under renoveringen af genbrugsbutikken. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Arne Mortensen, John Jensen og Klaus Hansen har givet en hånd med under renoveringen af genbrugsbutikken. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genbrugsbutik er blevet renoveret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genbrugsbutik er blevet renoveret
Ringsted - 28. februar 2021 kl. 06:10

Selvom Røde Kors Ringsteds genbrugsbutik længe har været lukket ligesom mange andre butikker, så har det ikke stået stille i genbrugsbutikken i Sjællandsgade 2 på hjørnet af Søgade.

Her har flere frivillige knoklet med et stort ombygningsprojekt.

Det er nærmere bestemt tøjafdelingens cirka 200 kvadratmeter, ud af et samlet butiksareal på 450 kvadratmeter, som er blevet renoveret.

De frivillige, som driver genbrugsbutikken, har længe haft et ønske om at forny butikken. Derfor så de det som en oplagt mulighed, da corona-restriktionerne blev forlænget.

Når Røde Kors Ringsteds genbrugsbutik igen åbner dørene på mandag, kan man derfor forvente en ny lys og enkel butik.

I nedlukningsperioden er der blevet lagt nyt gulv, og mellem indgangen og kassen er der lavet et stort rødt kors i gulvtæppet.

Butikken er også blevet malet og prøverummene er blevet shinet op ligesom skostativer med mere.

Frivillige har knoklet

En gruppe af frivillige har på skift været i genbrugsbutikken hver anden dag siden midten af januar. Antallet har naturligvis været begrænset på baggrund af corona-restriktioner, men det har gjort det lettere at træffe beslutninger.

Der har længe været et ønske om at genbrugsbutikken enten skulle flyttes eller gennemgå en renovering, og det har situationen med corona altså givet mulighed for, oplyser Røde Kors Ringsted i en pressemeddelelse.

De fleste frivillige er glade for placeringen i Sjællandsgade 2, da butikken ligger centralt, har et dejligt stort kælderrum og gode parkeringsmuligheder.

Tiltrængt arbejde

Butikken trængte dog til en kærlig hånd efter 7 år, og butikslederne mente også, at der var brug for forandring.

Derfor kan man i fremtiden forvente at besøge en butik, som er blevet mere enkel og overskuelig, blandt andet fordi der er blevet mere gulvplads.

Røde Kors Ringsted Genbrug står klar til genåbning den 1. marts og glæder sig til at se kunderne igen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk