1. juni 2020
Mange har benyttet dagene hjemme til at få ryddet godt op i skure, på lofter og i kældre. Det foregik rimeligt kontrolleret, og folk holdt afstand, da genbrugspladsen åbnede igen i dag. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Mange har benyttet dagene hjemme til at få ryddet godt op i skure, på lofter og i kældre. Det foregik rimeligt kontrolleret, og folk holdt afstand, da genbrugspladsen åbnede igen i dag. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genbruget går ganske gelinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genbruget går ganske gelinde
Opdateret 31. marts 2020 kl. 13:43
Ringsted - 31. marts 2020 kl. 13:38
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Polstrede møbler, skumgummi, flamingo, træ med råd i må smides i containere med »Småt brandbart« på genbrugspladsen på Møllevej i Ringsted.

arrow Læs også: Haveaffaldets henteordning fik en bøvlet debut

Det er tilsyneladende netop sådan noget, der har stået og fyldt hjemme hos folk.

I hvert fald var der mange, der gjorde stop ved netop småt brandbart-containerne, da pladsen endelig åbnede tirsdag efter et par ugers nedlukning som følge af coronavirus

Udenfor lågerne stod Jesper Nielsen og Thomas Grønlund og sørgede for at holde orden på tingene.

Sådan bestiller du tid
  1. Foreløbig til søndag den 5. april kan man kun aflevere affald på genbrugspladsen på Møllevej med tidsbestilling.
  2. Man booker en tid på affaldplus.dk og skal registrere sig med nummerpladen på den bil, man ankommer i til pladsen.
  3. Man får en sms med bookingnummer. Sms’en skal vises gennem en lukket bilrude til vagterne foran pladsen. Alle tider tirsdag er reserveret, i Ringsted, men der er ledige tider i de kommende dage.

De arbejder egentlig hos Vej og Park i Ringsted Kommune, men er »lånt ud« genbrugspladsen i de kommende dage.

Rimeligt stille

Der må være 15 biler ad gangen inde på pladsen af hensyn til reglerne om at holde afstand for at undgå smittespredning.

Og man skal have booket en tid på forhånd.

Pladsen åbnede for private klokken 10. Der var folk klar i køer, men ikke, så det ligefrem var køkaos.

- Det går fint. De fleste har bestilt tid. Nogle få har ikke set, at man skal booke først. Dem er vi nødt til at sende væk igen, siger Thomas Grønlund.

Et par stykker blev noget misfornøjede, da de opdagede det, men de fleste tog det pænt.

Dog betød de manglende bookinger, at dialogen med bilisten foregik for åbent bilvindue.

Jesper Nielsen rådgav pænt folk om, hvordan de bestiller tid på Affaldplus' hjemmeside og forsøgte at holde sig på afstand af folks åbne bilvindue.

Også derfor er det nødvendigt at bestille en tid, fordi man så får en sms med et bookingnummer. Den kan man vise ved indgangen ved blot at holde sin telefon op mod bilvinduet så sms'en kan læses udefra uden at åbne ruden.

Thomas Grønlund står med udskrifter fra bookingsystemet, så han kan se om bilernes nummerplader er registeret.

Når nummerpladen står på listen,siger han god for, at Jesper Nielsen kan vinke bilen ind, også selv om man ikke lige havde sms-beskeden klar ved hånden.

På den måde lader det til at fungere med den midlertidige tidsbestilling.

Den har dog det minus, at man er nødt til at have internetadgang.

For de, der ikke har det, kan genbrugspladsens folk ikke gøre noget.

- Der har været et par stykker, som sagde at de ikke havde mulighed for at bestille tid. Der siger vi, at de er nødt til at bede andre om hjælp med at bestille, siger Jesper Nielsen.

De to Vej- og Park folk har fået at vide, at bookingsystemet i hvert fald skal anvendes til og med på søndag.

Imens holder Affaldplus løbende øje med, hvordan det fungerer.

Uden arbejde ryddes op

For Charlotte Lorentzen var der ingen problemer med at booke end tid eller med at komme ind med sine ting til genbrug.

Det har hun desværre haft for god tid til at rydde op i.

- Vi havde lige startet firma og fået cvr-nummer og det hele. Vi har oprettet privat firma med undervisning i førstehjælp, min søn og jeg. Vi tager rundt på hele Sjælland med kurser i førstehjælp, men det kan vi jo ikke nu. Så kan man jo lige så godt bruge tiden hjemme til at få ryddet op, siger Charlotte Lorentzen.

Hun har indtil for nylig været førstehjælpsinstruktør og stået for samaritterne i Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

arrow Fuldt booket på genbrugspladsen i Ringsted
31. marts 2020 kl. 11:36 Opdateret: kl. 11:36
arrow Genbrugspladser åbner tirsdag - Nu med bookingsystem
30. marts 2020 kl. 11:35 Opdateret: kl. 11:15
arrow Hækkeklip og gamle sofaer har stadig deres egen henteordning
29. marts 2020 kl. 13:37 Opdateret: kl. 19:04
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk