6. december 2019
Sumobrydning var blandt de mange aktiviteter som forældre og elever havde fundet på til skolefesten. Privatfoto
Sumobrydning var blandt de mange aktiviteter som forældre og elever havde fundet på til skolefesten. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkeskole har succes med forældrestyret fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeskole har succes med forældrestyret fest
Ringsted - 12. november 2019 kl. 12:30
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vigersted Skole ved Ringsted har for andet år i træk holdt skolefest på en helt ny måde og det var igen i år en succes.

- Det nye, vi indførte sidste år, var, at vi fik forældrene involveret på en helt anden måde, end vi plejede, og det har givet noget socialt, at man kan få 150 forældre til at stå i boder, fortæller en af initiativtagerne, tidligere skolebestyrelsesmedlem, Maria Galberg.

Det har tidligere været svært at finde et koncept for skolefesten, som kunne tiltrække alle elever, men med den nye model, hvor skolefesten også inddrager forældrene, og hvor hver klasse har en boder, synes det at være lykkedes.

- Sidste år kom der over 80 procent børn og voksne. Det viser, at det kan lade sig gøre ved hjælp af frivillighed at løfte et stort arrangement i stedet for at det hviler på nogle få. Hvis alle giver ti minutter får man meget mere.

I alt deltog der 172 børn og 189 voksne i fredagens fest.

Boder og diskotek

Skolefesten blev indledt i Vigersted Hallen med dans og sang med indskolingseleverne.

Derefter opførte 6. årgang årets skolekomedie, som var et festligt stykke inspireret af Anders Matthesens »Terkel i Knibe«. Efter elevernes vellykkede optræden fortsatte festen med boder, aktiviteter og diskotek på selve skolen.

Der var salg af mad, drikke, slushice, popcorn kaffe og kage.

Bagedyst og gemmeleg

Elever og forældre kunne i løbet af aftenen forlyste sig med sjove aktiviteter som kyllingebowling, sumobrydning, "Den sorte bagedyst" og en uhyggelig gemmeleg i en mørk kælder.

Ind imellem var der mulighed for en dans i diskoteket i gymnastiksalen med indlagte konkurrencer.

Alle boder og aktiviteter var forældrestyrede. Hver klasses forældre havde planlagt deres egen aktivitet i samarbejde med elever og medarbejdere.

Klasserne havde forberedt deres optræden i skoletiden og hjulpet med oppyntning og andre forberedelser til festen.

Skolebestyrelsen har fået skabt en tradition med en skolefest for fællesskabet blandt elever, forældre og medarbejdere fra 0.- 6. klasse.

Traditionen vil fortsætte hvert år den anden fredag i november.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk