18. september 2019
Thomas Mørkedal og hans datter Aya har taget kampen mod kræften sammen. Her er de begge på fighterholdet. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Thomas Mørkedal og hans datter Aya har taget kampen mod kræften sammen. Her er de begge på fighterholdet. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fireårige Aya og hendes far fik kræft - nu kæmper familie og venner på Team Aya

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fireårige Aya og hendes far fik kræft - nu kæmper familie og venner på Team Aya
Opdateret 26. august 2019 kl. 09:47
Ringsted - 25. august 2019 kl. 08:00
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Så har vi været hele vejen rundt. Fire kilometer, siger 14-årige Oscar, der kommer traskende tilbage til campen »Team Aya« med kæresten Anna i hånden.

arrow Læs også: Søstre: Kræft bragte os tættere på hinanden

Team Aya har et stort telt under Stafet For Livet i Ringsted Lystanlæg. Her deltager 54 venner og familiemedlemmer for at støtte fireårige Aya, der har en kræfttumor i hjernen.

Oscar er Ayas fætter. Han kommer hen til bordet foran teltet, hvor hans mor, Ayas faster, Heidi Mørkedal og hans søster, Clara, sidder. De er blandt de mange, som bakker Aya op i hendes kamp mod kræften.

De sælger hjemmelavede brocher, som kan sættes på tøjet og tegninger, der kan farvelægges. Man kan også gætte på, hvor mange runder, Team Aya tager i løbet af de 24 timer, stafetten varer.

Brocherne er formet som de sløjfer, man ellers sætter på tøjet for at støtte kræftramte. De findes i alle farver, afhængig af kræfttypen, og er lavet af plastikperler af Aya og Ayas kusine, Lucy.

Familien er dobbelt ramt. Ayas far, Thomas Mørkedal, har nemlig også fået konstateret kræft.

- Det har været følelsesmæssigt rigtig hårdt, da først min søn blev ramt og et halvt år efter mit barnebarn, fortæller Ayas farmor, Marianne Mørkedal.

- Så det betyder meget, at vi kan være sammen her i Team Aya, og at så mange støtter op. Det er som at få et klap på skulderen. Angsten er der hele tiden. Men selv om det er hårdt, kan man smile, når man er her.

Thomas Mørkedal er blevet opereret for en svulst i hjernen, mens Aya har fået kemoterapi. Hendes tumor sidder for dybt i hjernen til, at den kan opereres væk. Men Aya har fået sin sidste behandling, og forventningen er, at den sidste rest af tumoren nu holder sig i ro.

Ayas mor, Melissa Due, har orlov for at passe Aya, der også har to ældre brødre.

- Det var en forfærdelig situation at stå i. Men vi har hele tiden sagt, at vi skulle bare igennem det. Vi har set frem til det næste, der skulle ske. Vi har sat delmål, og hele tiden kigget på de små sejre. Vi har haft vores familie og venners støtte. I stedet for at bekymre os har vi kigget på Aya, som var glad. Bekymringerne kan æde én op. Vi har valgt at leve hver dag, siger Melissa Due, mens Aya i det samme kommer løbende og er tørstig.

Billeder vil Aya ikke have taget. Hun har alt for travlt. Det er en vigtig dag for den fireårige pige, der allerede har tilbragt en stor del af sin liv på sygehuset.

Heldigvis venter en mere »normal« tid forude. Aya skal til at gå i børnehave igen. Det kan komme til at tage tid, før hun vænner sig til det, efter små to års væk fra institutioner.

- Men vi må bare bruge den tid, det tager, siger Melissa Due.

Imens løber og går en stor del af de i alt 54 medlemmer af Team Aya rundt i lystanlægget. Jo flere runder, jo mere støtte.

arrow Se billederne: Et døgn med entusiasme og glæde
25. august 2019 kl. 16:59 Opdateret: kl. 09:48
arrow Billeder: Rekordstor start på Stafet for Livet
24. august 2019 kl. 11:56 Opdateret: kl. 12:10

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk