21. august 2019
Fakta i Jyllandsgade åbnede i marts 2011. På åbningsdagen var der kø ved butikken. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Fakta i Jyllandsgade åbnede i marts 2011. På åbningsdagen var der kø ved butikken. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faktaer i Ringsted klarer frisag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faktaer i Ringsted klarer frisag
Ringsted - 20. april 2018 kl. 12:11
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dagligvarekæden Fakta meldte torsdag ud, at 47 af deres butikker drejer nøglen om og lukker inden udgangen af maj. Ingen af de tre butikker i Ringsted Kommune, fordelt på Jyllandsgade og Huginsvej i Ringsted og på Hesteskoen i Benløse, bliver dog berørt.

arrow Læs også: Se listen: Her lukker din Fakta

- Vi har været inde og vurdere, om der i fremtiden er en sund og rentabel drift af den enkelte butik. Er der ikke det, bliver butikken lukket, siger direktør i Fakta Stina Glavind, til DAGBLADET.

Når lukningerne af de 47 butikker er gennemført, råder dagligvarekæden over 359 butikker på landsplan. Der er kort og godt tale om, at Fakta strømliner forretningen. De økonomisk usunde butikker lukker og slukker, mens de sunde butikker får bedre muligheder for at blomstre.

- Lukningerne betyder, at vi kan investere i de øvrige butikker. Vi har for eksempel udvalgt 10 test-butikker, som skal have indført Bip & Betal, hvor kunderne selv scanner deres varer, siger direktøren og tilføjer:

- Hvis testene går godt, er det tanken at udrulle det til resten af kæden i løbet af 2018.

Faktas beslutning om butikslukningerne er truffet oven på et år med røde tal på bundlinjen. Dog et væsentligt mindre underskud end tidligere. Af en pressemeddelelse fra Coop, der ejer Fakta, fremgår det, at en årrække med tre-cifrede million-underskud endelig blev vendt i 2017. Trods en omsætning på 9,2 milliarder (eksklusiv moms) endte årets resultat alligevel med et minus på 18 millioner. Det var en forbedring på 124 millioner kroner.

- Som tallene viser, er Fakta inde i en rigtig god udvikling for langt de fleste butikker. Men vi må se virkeligheden i øjnene, og det er, at vi samlet set tynges af butikker, som aldrig skulle have været åbnet. For at kunne investere i de sunde og succesfulde butikker, er vi nødt til at tage den barske beslutning at gennemføre denne lukningsrunde, står der i pressemeddelelsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk