30. september 2020
35-årige Johanne Skovbo Lasgaard er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013 - hun arbejder med maleri, skulptur og ord fra sit atelier i Humleoreskoven.
gallery icon

Se billedserie

35-årige Johanne Skovbo Lasgaard er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013 - hun arbejder med maleri, skulptur og ord fra sit atelier i Humleoreskoven.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En skovbo med store ambitioner for sin egen og byens kunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En skovbo med store ambitioner for sin egen og byens kunst

35-årige Johanne Skovbo Lasgaard er nyvalgt medlem af Ringsted Kommunes billedkunstråd - selv bor og arbejder hun i Humleore skoven, som hun netop er flyttede til i slutningen af sidste år.

Ringsted - 15. september 2020 kl. 17:43
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

Dybt inde i skoven bor Johanne Skovbo Lasgaard.

Den 35-årige billedkunstner flyttede fra Regstrup til Humleore med ægtemanden i julen sidste år, men det var nu ikke så meget for at komme ud - eller fordi Johanne blev trukket til skoven, fordi hun hedder Skovbo til mellemnavn.

Snarere var det for at kaste sig dybt ind i kunsten uden distraktioner.

- Og nu sidder jeg så her langt væk fra alle, men med mere luft om hovedet og tættere på alt det her, siger hun og slår armene ud i sit store, lyse atelier, der ikke længere ligger i København, men et sted mellem Vigersted og skovkant.

Vigtigst af alt ligger atelieret lige om hjørnet fra billedkunstnerens skovbolig.

- Det er fedt, at jeg bare kan troppe op her og arbejde. Selvom jeg er meget social, så er jeg grundlæggende en loner, der elsker mit eget rum, siger hun og tilføjer:

- Jeg trives ret godt med at opsøge tingene selv, hvilket man er meget nødt til her ude på landet.

Johanne Skovbo Lasgaard er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

Selvom hun tilbringer det meste af ugen i skoven, rækker Johanne Skovbo Lasgaard ud.

To gange om ugen lærer hun således en række billedskoleelever fra Lejre og Højre-Taastrup at holde på en pensel og blande farver, mens hun kuraterer udstillinger på den ene og anden side af Storebælt, senest i hjembyen Aarhus og på biblioteket i Ringsted.

Som ét ud af seks medlemmer af Ringsteds nye billedkunstråd skal Johanne tillige snart sætte kursen for kunsten i kommunen.

Et arbejde, hun glæder sig til, men som i skrivende stund er meget nyt.

- Jeg forholder mig meget åbent, så jeg vil nødigt komme til at lægge mig fast på noget, før samarbejdet er begyndt, slår hun fast og tilføjer:

- Der er en masse huller i byrummet, som jeg kører hurtigt igennem, fordi der ikke er nogen stopsteder. Jeg tror, min ambition er at få folk til at stoppe mere op, blandt andet i Klosterlunden, som lige nu ligger meget gemt i det offentlige rum.

Diffuse former og farver

Lige nu er det nu fra et andet rum, Johannes verden går.

Her i atelieret springer former, farver, mønstre og konturer i øjnene som noget, man først genkender som en strandskal, men som måske bare viser sig at være et fantasifoster.

Her dufter kraftigt af roser, men det kommer ikke fra hendes parfume, men fra et værk, der ligner, at det er hængt til tørring på væggen.

- Det ser helt vådt ud, men det er faktisk flere uger gammelt, siger hun om værket, der på afstand minder om strandfangst, men lige så vel kunne være så meget andet.

- Må jeg røre ved det? spørger jeg som en anden klæbrig Gollum fra »Ringenes Herre«.

- Normalt ikke, men jo, jo, gør bare det, siger hun og uddyber, at værket - udover rosenolie - er sprøjtet med epoxy.

En skinnende lak, der som med alt andet skinnende, fremkalder pludselig lyst til at røre ved overfladen.

Hun er meget optaget af det uhåndgribelige i sin kunst, der mixer skulptur, maleri og tekst. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

På den anden væg hænger et kæmpe hashtag. Et symbol, man kender fra de sociale medier.

- Jeg arbejder generelt meget i mellem det genkendelige og det uigenkendelige. Jeg kan godt lide, når noget bliver uhåndgribeligt og diffust, siger hun og vender sig mod en billedserie, der er grebet ud af nærværende skovmørke.

- Det her ligner umiddelbart organismer eller stjerner, men det er nu bare en skildring af lys i mørke. Det her er, hvad jeg ser, når jeg kører igennem skoven om aftenen og ser op på himlen, siger hun og tilføjer:

- Alting afhænger jo af øjet, der ser. For mig er det her meget konkret, men for andre altså meget abstrakt.

Mixtur af billede og ord

Johanne Skovbo Lasgaard blev uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013.

En uddannelse, der for alvor gav hende mulighed for at udvikle sit eget udtryk. Et udtryk, der giver indtryk af en eksperimenterende altmuligkunstner, som mixer skulptur, maleri og tekst i feminin treenighed.

Poetisk formgivning, kalder hun det selv.

- Jeg arbejder meget med ord, der kan give billederne og skulpturerne en ny betydning, men både det ene og andet kan stå alene, siger Johanne Skovbo Lasgaard, der generelt tager meget udgangspunkt i sig selv.

- Jeg vil sige, at jeg ret meget lægger mit hoved på blokken. Dog ikke så meget, at jeg blotter mig, siger hun og tilføjer:

- Det er jeg nok for blufærdig og privat til.

Fra værkserien "Silkebreve". Foto: Morten Barker

Det er også én af grundene til, at Johanne Skovbo Lasgaard hverken gik musikkens eller teatrets vej i sin tid.

Det var ellers meget det, hun var involveret i som ung teenager i Aarhus, indtil billedkunstens udtryksform gav hende mulighed for at beholde et lille privat rum for sig selv.

- Som barn elskede jeg det her enerum, hvor jeg bare sad alene og nørklede med mine egne ting, men jeg elsker også fællesskabet og synger i dag for eksempel også kor, siger hun og uddyber:

- I kunsten kan man være mindre konkret, og når man laver en udstilling, er der alligevel rum, man ikke behøver betræde.

Selv er hun drevet af en ukuelig skabertrang.

- Jeg kan ikke lade være med at lave det. For mig handler det nok meget om en nysgerrighed på noget, jeg bare kan blive ved med at udforske og udvikle, siger hun og slutter:

- Og så trives jeg bare rigtigt godt som selvstændig. Jeg kan godt lide det her frie rum, som er fuldstændigt afhængigt af mig og min lyst til at gå ind i det.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk