16. oktober 2021
Betinna Woller, til venstre, og Line Ajander foran Nordcentret, hvor fodklinikken ligger. Foto: Bodil Pinholt
gallery icon

Se billedserie

Betinna Woller, til venstre, og Line Ajander foran Nordcentret, hvor fodklinikken ligger. Foto: Bodil Pinholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ejerskifte i fodklinik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejerskifte i fodklinik
Ringsted - 17. september 2021 kl. 06:15
Af Bodil Pinholt

Det er ikke uden vemod, at statsautoriseret fodterapeut Line Ajander efter 13 et halvt år nu har afhændet sin Klinik for Fodterapi i Nordcentret, Benløse, til Betinna Woller.

- Jeg har arbejdet alt for mange timer, jeg er for dårlig til at sige nej og for dårlig til at være selvstændig, erkender Line Ajander.

Hun har en højre arm, der ikke er så god og fingre, der summer.

- Jeg har aldrig formået at komme ned i tid, fortæller Line Ajander. Jeg vil hellere stoppe, mens jeg er på toppen, inden jeg bliver syg af det, siger Line Ajander.

Hun understreger samtidig, at hun ikke er syg nu.

- Jeg trænger til nye udfordringer, fortæller Line Ajander.

Det får hun, idet hun har fået job på Snow Fun Klinik i Roskilde som sålespecialist. Så hun slipper ikke fødderne, men fremover kommer hun til at arbejde med dem på en anden måde.

Line Ajander er selvfølgelig ked at af, at hun nu forlader alle sine patienter. Hun har nogle, der har været med hele vejen, for eksempel de første to patienter, der har journal nummer 1 og 2.

- Det er ikke kun fødder, vi har ordnet, og det er også livssituationer, fortæller Line Ajander.

Hun har fulgt med i patienters børn, børnebørn, oldebørn, konfirmationer og andre ting i livet.

Derfor bliver hun vemodig, når hun tænker på, at alt dette må hun slippe nu.

- Alle kan godt forstå det og er kede af det, siger Line Ajander, og retter en tak til alle sine patienter, for uden dem, var der ingen klinik.

Dem, hun ikke allerede har givet besked om, at hun stopper, vil blive ringet op i nær fremtid og hørt, om de vil fortsætte hos Betinna Woller. Line Ajander lægger stor vægt på, at de skal høre det fra hende.

Betinna Woller er uddannet lægeeksamineret fodplejer og kan tilbyde det samme som Line Ajander, dog kan henvisningspatienter ikke længere opnå deres tilskud.

Betinna Woller blev færdig med sin uddannelse sidste efterår og siden har haft klinik i Rønnede.

- Jeg ville bare rigtig gerne hjem til Ringsted, og pludselig var muligheden der, siger Betinna Woller.

Hun bor i Alsted, men har tidligere boet i Ringsted.

- Jeg hører til her, understreger Betinna Woller.

Betinna Woller har mange års erfaring som selvstændig, idet hun ved siden af har Honningpigen i Fjenneslev.

Hun overtager klinikken 1. oktober, som dermed skifter navn til Betinnas Fodpleje. Betinna Woller er allerede på klinikken, og der kan bestilles tid nu. Fra den 1. oktober er det muligt at booke online. Det er også værd at bemærke, at klinikken skifter telefonnummer til 28 43 91 25.

Klinikken vil også fremover tilbyde hjemmebehandlinger for patienter, der ikke kan komme på klinikken. Betinna Woller får en indlejer, Lene Nielsen, som bliver udkørende om mandagen, og hun vil være i klinikken om fredagen.

Betinna Woller vil føre klinikken videre i Line Ajanders ånd. Hun er meget glad for kontakten med kunderne. Når hun sidder og ordner folks fødder, er der også tid til at snakke, og det kan hun godt lide.

Line Ajander har haft Vibeke Kristoffersen som indlejer de seneste tre et halvt år, men hun er der ikke mere grundet sygdom. I stedet kom Hatice Demir, men hun stopper også, da hun har købt klinik i Ishøj.

De to fodterapeuter markerer ikke ejerskiftet. Line Ajander holdt ti års jubilæum, og den står for hende som en fantastisk dag med mange gratulanter. Det tager hun med sig, når hun stopper i Benløse.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk