7. maj 2021
Fri sang under åben himmel.
gallery icon

Se billedserie

Fri sang under åben himmel.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De må synge igen - under kirsebærtræerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De må synge igen - under kirsebærtræerne
Ringsted - 02. maj 2021 kl. 21:07
Af Ulla Jensen

Hvad gør man, når konfirmationerne er aflyst, men det igen er muligt at synge sammen efter måneders corona-restriktioner i kirkerne? Når fuglene synger i trætoppene, og de smukke kirsebærtræer foran kirken er lige ved at springe ud?

I landsbyen Jystrup ved Ringsted var menighedsrådet og præsten, Lars Storm Kristensen, ikke i tvivl. Man kaster hvide duge på en stribe borde og rykker gudstjenesten udenfor under kirsebærtræerne for på den måde helhjertet at fejre, at man nu igen må vække ånden til live ved at synge salmer sammen.

Det var i hvert fald nogenlunde sådan Lars Storm Kristensen formulerede det:

- Gudstjenester uden fællessang er som mad uden salt. Den sidste uge har vi måttet synge igen, og hvad er mere end dejligt end at rykke udenfor til de bedste forårsblomster. Vi skal fejre foråret og kirsebærtræerne, som snart står i fuldt flor. I vores hang til fællessang, fejrer vi ånden i fællessang, når vi nu ikke kunne fejre konfirmation, som vi plejer på denne søndag, her hos os.

Ånd og sang

- Men hvad er egentlig også et bedre billede på dagens lidt svære evangelium end den ånd, der opstår ved mennesker, der synger sammen og ved vindens susen i trækronerne, sagde sognepræsten.

- Vi kan mærke, at noget virker i os, men ikke nødvendigvis at sidemanden, vennen eller ægtefællen synes det sammen.

Lars Storm Kristensen stod i gruset foran Jystrup Kirke, mens tilhørerne sad ved de opsatte borde.

De seneste måneder har kirkegængerne måttet vænne sig til de korte gudstjenester på 30 minutter, hvor de var afskåret for at synge med.

Det blev der rådet bod på denne søndag, hvor solen var gavmildt til stede under hele gudstjenesten og den efterfølgende kaffe ved bordene.

Undervejs blev der sunget sange som »Frydefuldt med jubelkor« og »Nu blomstertiden kommer«

Stillesiddende liv gør ondt

En af dem, der har længtes efter de mere livfulde gudstjenester med sang er Ebba Hansen, der er trofast kirkegænger i landsbyen.

- Jeg har selv haft corona, hvor jeg lå derhjemme alene i 8-10 dage, og det var næsten det værste, fortæller Jystrup-borgeren, der - selv om hun har rundet 80 år - på udvalgte tidspunkter stadig står med klippesaksen i hånden i sin frisørsalon i hjemmet.

Hun har mærket, hvordan det stillesiddende liv - mens frisørsalonen nødtvungent holdt lukket - gav hende smerter i kroppen, tærede på kræfterne og svækkede benene.

- Man satte sig i sofaen, og der sad man jo meget godt, siger hun.

Men heldigvis er der en jernvilje gemt i Ebba Hansen, og den fik hende op på motionscyklen og i gang igen. Nu går det meget bedre.

Lige som de øvrige udendørs kirkegængere, nød Ebba Hansen at kunne stemme i med kirkesangeren, mens der blev spillet til på et lille elorgel.

Bagefter kunne det hele skylles ned med kaffe, snak og - naturligvis - kirsebærskage.

Onsdag den 21. april blev retningslinjerne for kirkerne lempet lige som restriktionerne i resten af Danmark.

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/04/Aftale-endelig.pdf

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk