

Se billedserie
64-årige Jan Jakobsen, der er byrådsmedlem for Enhedslisten i Ringsted Kommune, var fredag ude for et alvorligt uheld på Næstvedvej i det sydlige Ringsted. Jakobsen, der har muskelsvind og er kørestolsbruger, var på vej hjem, da han mistede kontrol over sin kørestol og faldt ned i en 4,5 meter dyb grøft. Redningsfolk fra Falck blev hurtigt tilkaldt, og politikeren blev hevet op af grøften og kørt til Slagelse Sygehus, hvor en scanning viste flere brud på knogler.
- Jeg fik efter uheldet at vide, at jeg havde slået en kolbøtte i luften. Jeg landede heldigvis på siden, og ikke med kørestolen oven på mig. Det kunne være gået meget værre, siger Jan Jakobsen til DAGBLADET ovenpå episoden.
Uheldet betyder, at politikeren tager en pause fra byrådsarbejdet for at komme ovenpå igen. Han har anmodet borgmesteren om tre måneders orlov, og gives der grønt lys, træder førstesuppleant hos Enhedslisten, Berit Bruun, ind i Jan Jakobsens sted.
Læs mere i DAGBLADET Ringsted mandag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her